Landbrugskrisen

44 ganges Natur gjorde den intensive Drift sig mindre gjæl- dende i Kvægdriften som Staldfodring. Man ansaa Foder- nrternes Anvendelse i Naturtilstand for nødvendig til den fine Kjøddannelse, der karakteriserer de nævnte Racer. Allerede dengang begyndte derfor Udvidelsen af Græsgangene p<.ia Agei landets Bekostning, men uden at det, som hele Driften laa, havde nogen Indflydelse paa Jordværdien. Denne steg — konferer Tabel XXIV — i Storbritanien og Irland fra 1857-80 med 24pCt. Mest er den stegen 1 Skotland, hvilket James Caird forklarer derved, at den skotske Landmand er opdragen i og til sit Erhverv fra Ungdommen af, medens den engelske Godsejer altfor ofte overtager sin Ejendom, efter at have tilbragt sin Ungdom i Armeen eller Civiltjenesten og altsaa uden nogen Forskole i Landbrug. Med disse Antydninger forlade vi de to ældre Perioder i Udviklingen , af Storbritauiens Landbrug i dette Aarhundrede, og indlede Behandlingen af den tredie, Nutidens med en Orientering over 7- Ejendomsfordelingen i Storbritanien. For at forstaa den særlige Maade, paa hvilken den over- søiske Konkurrence har virket i Storbritanien; for at forstaa det forholdsvis ringe Hensyn, de forenede Kongerigers Handelspolitik har taget til Landbruget, maa man være klar ovei den fra Fastlandet saa vidt forskjellige Ejendomsfordeliug i det britiske Rige. Denne forklarer os nemlig, hvem der lider Tabene ved den oversøiske Konkurrence, og dermed atter hvorfor man fra de engelske Landbrugere i Modsætning til Kontinentets hører saa forholdsvis faa Klager og For- dringer, og hvorfor Regjeringen tager saa lidt Hensyn til dem, saa udelukkende stiller sig paa Konsumentstandpuuktet i sin Landbrugspolitik. Forholdene i Irland ere saa forskjellige fra Storbritan- niens, at vi i det Følgende lade dem ude af Betragtning o Ö >