Landbrugskrisen

45 hvor vi ikke udtrykkelig gjøre en eller anden Bemærkning, der har Hensyn til dem. Forskjellen bestaar navnlig i, at en gjennem en lang Aarrække fortsat Udsugning af de irske Forpagtere har bragt disse paa et økonomisk og intellektuelt Standpunkt, der har gjort Statens direkte Hjælp til deres Løftelse nødvendig. Det Forhold: Forpagtningen, der som vi skulle se, i England og Skotland har gjort det muligt i meget væsenlig Grad at kaste Tabene ved det i den her omhandlede Periode nedadgaaende Landbrug over paa dem, der bedst kunde bære dem, dette Forhold er umuligt i Ir- land, naar den demoraliserede og ødelagte Landbruger og hans Drift skal hæves. Der er den store Forskjel mellem Ejendomsfordelingen i Storbritanien og paa Fastlandet, at den Mellemstand af Landbrugere, Bønder, der danner et saa væsenligt Led af tastlandets Landbrugere, næsten ganske mangler i Storbrita- nien. Allerede i det 16. Aarhundrede forsvandt, af Grunde som ikke høre herhen, største Delen af den engelske Bonde- stand og Opsugningsprocessen er stadig fortsat siden da, lige op ti] Nutiden, hvor dels Forholdene og dels Lovgiv- ningen gjennem de saakaldte »Small House-holdings acts« har søgt atter at skabe en britisk Bondestand. I Skotland findes saa at sige ingen Bønder, i England og Wales for- holdsvis meget faa, og de, der findes, sidde meget daarligt i det, naar undtages nogle ganske Enkelte, der i Omegnen af store Byer, drive Havebrug og Mejeri. Bortset fra den store Omvæltning i det 16. Aarhundrede er der mange Grunde, hvorfor Opsugningen af de smaa Ejendomme ved de store, saa længe har været fortsat i Eng- land. Man kjøber ikke mere Jord der til Landbrug for at forrente sin Kapital godt. Man kjøber den, fordi man vil arrondere sit Omraade, eller fordi man vil søge op i et højere Samfundslag efter at være bleven rig i et lavere. Man kjøber kort sagt til Luxusbrug, og man gjør derfor Bud, som de faa daarligt stillede Bønder, der ere tilbage, ikke kunne staa for. Den Kapital, der bydes dem, kan give dem et langt større Udbytte end Jorden, og saa sælge de. Der er desuden en Mængde andre Forhold, der virke i