Landbrugskrisen

46 samme Retning: til at samle Jorden paa faa kapitaJstærke Hænder. En driftig Mand forpagter hellere et stort Areal, med hvilket engelsk Foretagsomhed kan stille noget op, naar Grundejeren vil nøjes med en Rente af 2 til 3 pCt., end han sidder og forarmer med en lille Selvejendom. Fideikommis- og Arveforholdene, der tillade at udvælge, hvem man vil af Børnene til Efterfølger, virke i samme Retning. Ligeledes Belastningen af Ejendommen ved Arve- fald. I dette Tilfælde udbetales der ikke Kapital som her, men kun en Rente, der i Reglen falder bort ved Arvingens Død. De store Vanskeligheder, der tidligere vare forbundne med Ejendomsoverdragelser, og den endnu utrolige Vanske- lighed ved at sikre sig absolut Ejendomsret til engelsk Jord,, have ogsaa bidraget stærkt til at holde sammen paa den. Vi have altsaa i Storbritannien 'en Ejendomsfordeling, der er vidt forskjellig fra Fastlandets, idet Jorden i det Hele og Store tilhører et forholdsvis lille Antal meget rige Familier. Spørgsmaalet bliver nu, hvem der driver denne Jord. I det langt overvejende Tilfælde drives Jorden ikke af Grundejeren. Han har gjerne en Luxusejendom, der er udsondret af Godset, eller, hvis han er særlig interesseret i Landbrug, driver han en mindre Mønstergaard, paa hvilken han udvikler Racedyr og forædlede Planter, men Hoved- massen af den engelske Jord er bortforpagtet, og Selvejer- driften afuger stadig. Nedenstaaende Tal anskueliggjøre- Forholdet. Tabel XIX. Antallet af dem, der drive forpagtet Jord i Storbritanien. 1888.............. 475,962 1889.............. 481,748 1890.............. 484 433 Tabel XX. Antallet af dem, der kun drive egen Jord i Storbritanien. 1888 .............. 73,433 1889.............. 72,439 1890.............. 72,179 _____ ______