Landbrugskrisen

60 Men for at danne sig et korrekt Billede af Tilførslerne i Kjødmarkedet, maa man naturligvis sammenstille Tilførse- len af levende Dyr med Tilførselen af Kjød, og gjør man det, saa udlignes Nedgangen i den første Art af Import nogenlunde. I 1892 naaes et Højdepunkt, medens 1893 viser en lille Nedgang, der dog i 1894 atter følges af en Opgang. For Oversigtens Skyld nøjes vi med at angive Importen af Kjød under Et. Den var’ Tabel XXXV. 1884 5,819,351 eng. Ctnr. 1885 6,712,359 » » 1886 6,707,082 1887 6,573,866 1888 6,734,493 1889 8,468,653 » » 1890 9,924,549 1891 9,790,210 1892 10,504,042 1893 9,304,664 1894 10,640,000 Med Hensyn til Produktionsstedet henholdsvis for Kvæg o. s. v. og for Kjød, maa de mod forskjellige Lande, først og fremmest mod os, rettede sanitaire Forholdsregler erindres. I 1892 udstedtes der Indførselsforbud mod dansk Kvæg til England, hvilket havde til Følge, at vor Kjødhandel med dette Land forandrede Basis fra levende til dødt Kjød. Naturligvis findes disse Forholdsregler udtrykte i Nedgangen af Tilførselen af levende Kvæg fra 1893. Men iøvrigt viser Tabel XXXIV jo de stigende Masser af stort levende Kvæg, der indføres fra oversøiske Produktionssteder. Ved Sammen- ligning med Tabel XXXIII ses det let, at den samlede Ned- gang i Tilførselen af Hornkvæg netop ækvivaleres af det Antal, der er trukket tilbage fra Markedet fra de europæiske Lande, mod hvilke Indførselsforbudet er rettet. Gaa vi nu over til at betragte Produktionsstederne for det døde Kjød, der er indført til Storbritanien, saa behandle vi dette i Analogi med Tabel XXXV under Et for alle Dyr.