Landbrugskrisen

70 svarende til den tidligere paaviste Udvidelse af den perma- nente Græsgang. Dette forholder sig ogsaa som Tabel XXXXIV viser saaledes. Tabel XXXXIV. Landbrugets Heste og Kreaturhold i Storbritanien i Aarene 1874, 1884 og 1894. Dyr. 1874. 1884. 1894. Heste 1,311,739 1,414,377 1,529,461 Hornkvæg 6,125,491 6,269,141 G,347,113 Faar 30,313,941 26,068,354 25,861,500 Svin 2,422,832 2.584,391 2,390,026 At Antallet af Heste er tiltaget i de sidste 10 Aar stemmer egentlig ikke med den extensivere Drift, vi have karakteriseret, men maa særlig forklares. Grunden er den, at man har begyndt at lægge sig efter Hesteavl, der i den senere Tid har vist sig rentabel. Dette viser sig ogsaa, naar man opløser de i Tabel XXXXIV angivne Hovedtal, idet da baade Antallet af Plage og af Følhopper er steget. Fra- drager man Hovedsummen af disse, viser det sig, at An- tallet af Heste anvendte i Landbruget i 1894 kun er c. 10,000 mere end i 1884, saaledes at en Stigning af c. 100,000 Stkr. falder paa Plage og Følhopper. Faareavlen er som Tabellen viser aftaget i begge Fiaar, hvilket naturligt hænger sammen med den betydelige Ind- førsel af Faarekjød og Faar fra oversøiske Pladser. Dog er Faareholdet i Overensstemmelse med Driftens extensive Præg stadig forholdsvis betydeligt. Ogsaa Svineholdet er gaaet nedad, men vil ved opadgaaende Konjunktur i Svine- kjød hurtig øges, fordi dette Dyr, hvor der haves gode Stammer, hurtigt kan følge Konjunkturen. Endelig er der Hornkvæget, hvis Antal er stigende i begge Tiaar.