Landbrugskrisen

78 at sætte Spor i Ejendomsfordelingen i dette Tiaar. Men desto værre staa vi uden Midler til at forfølge dette Spor, da vi ikke have kunnet opdrive den paagjældende Statistik her i Landet, og det forskrevne Exemplar næppe vil naa. os inden denne Afhandling sættes. Hvad man da paa det givne Grundlag kan sige om den ofte omtalte Konkurrences Virkning paa Jordfordelingen i Storbritanien til 1885 er dette: at vi i den indtil da optagne Statistik se Begyndelsen af en Bevægelse, der gaar i sædvanlig Retning, under lignende Forhold, nemlig dels i Retning af 0gelse og Udvidelse af Latifundiebesiddelsen, dels i Retning af Smaadrift, endelig støttet af Lovgivningen stærkere igjen i Ret- ning af Parceldrift. Latifundiedannelsen begynder sin Opsugningsproces i de den nærmest staaende to Grupper, hvis Besiddere maa antages at være de forholdsvis økonomisk svageste*). Dc mellem disse Grupper og Smaadriften staaende Bedrifter ud- vide sig endnu — om end kun svagt —, maaske ved, hvad der tilfalder dem under Destruktionen foroven, men idet vi erindre, at den extensive Bevægelse fortsættes fra 1885 maa det ventes, at den tilsvarende Opsugningsproces og Udparcel- leringsproces efterhaanden vil naa de hidindtil urørte Grup- per af de mellemstore Besiddelser eller Forpagtninger, indtil disse optræde med et Arealomraade, der i det Væsenlige kan drives af Ejeren eller Forpagteren med Familie. Om denne Forventning slaar til, vil Statistiken over Jordfordelingen i 1895 vise. *) Et tilsvarende Forhold finde vi i Tyskland, hvor de smaa Gods- ejere have den forholdsvis mindste økonomiske og sociale Mod- standsevne mod Krisen, og i Danmark, se Afsnit IV.