Landbrugskrisen

Tabel XXXXVII. De enkelte Bedriftgruppers Areal udgjorde. 1880. 1885. Fra 50- 100 Acres 4,662,640 a. 4,746,520 a. » 100— 300 > 13,482,925 a. 13,658,495 a. > 300— 500 » 5,266,082 a. 5,241,168 a. » 500-1000 > 3,120,588 a) 3,147,328 a. over 1000 » 758,785 a. 881,615 a. Dersom man nu ud af disse Tal vil slutte, at Over- gangen til extensivt Landbrug i Storbritamen ikke har den sociale Virkning som andensteds, at Mellemstanden maa af- give sine Arealer ned efter og opefter, dels til Parceller og dels til Latifundier, saa vilde man efter vor Mening slutte aldeles galt, og det af følgende Grunde. For det første ligger Besiddelsesniveauet for Mellem- standen i Storbritanien højere oppe end paa Fastlandet, paa Grund af den større Velstand og de større Forhold i det Hele. Men dernæst er det Tidsrum, Statistiken i Tabel XXXXVI og XXXXVII omfatter, altfor kort til, at man kan udtale nogen begrundet Mening om Bevægelsens For- løb. Man erindre, at den udenlandske Konkurrence begyn- der i sidste Halvdel af Halvfjerserne. Denne skal nu først virke økonomisk — Prisfald —, derefter teknisk — exten- siv Drift — og endelig socialt gjennem Ændring i Jord- fordelingen. Hertil er ti Aar for lidt. Tabellerne XXXXVI og XXXXVII gaa kun til 1885, og naar man erindrer, hvor lang Tid det tager, inden en Landmand er naaet saa vidt, at han gaar fra Gaarden eller opgiver større Arealer af dgn, maa man endda undre sig over, at Bevægelsen faar et saa bestemt Udtryk som i de nævnte Tabeller allerede i 1885. Men fra dette Aar af tager netop den udenlandske Konkurrence Fart, hvilket viser sig klart i Driften, dels ved Indskrænkningen af Hvedearealet — se Tabel XXXXII —, men endnu mere ved ØgeLsen af den permanente Græs- gangs Areal. Denne Øgelse var fra 1884 til 1894 ikke mindre end 1,175,249 Acres, der sikkert ikke ville undlade