Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
hvis Ejere ere flygtede eller ihjelslaaede, og hvis Ejen-
domme okkuperes af Ridderne. Mellem disse og Bønderne,
hvis sociale Stillinger oprindelig ikke vare meget forskjellige,
opstod der efterhaanden socialt som i enhver anden Hen-
seende et gabende Svælg.
Saaledes var Tilstanden 1411, da den første Hohen-
zoller, Kurfyrst Friederich I. forlehnedes med Brandenburg.
Denne Fyrste standsede et Øjeblik Udviklingen, men hans
Efterfølger, Legemliggjørelsen af Datidens Agrarideal ^Albrecht
Jlcliilles paaskyndede den saa meget mere. Og nu kommer
den Tid, da den særlige Bevægelse i de her omtalte Egne
falder sammen med den almindelige Stræben fra hele det
tyske Ridderskabs Side efter at øge Bøndernes Byrder og
trykke Bonden ned. Det vides, hvorledes denne Bevægelse
mødes med den frygtelige Bondeopstand, der gaar under
Navn af »den store tyske Bondekrig« — 1525 —. Denne
Bevægelse er ikke alene interessant som umiddelbar natur-
retlig Reaktion, men endnu mere ved den statsretlige Tanke,
der besjæler den, og som gaar ud paa Spørgsmaalets Løs-
ning gjennem en Forening af Kejsermagten med Borger og
Bonde paa Basis af Tysklands Enhed. — Bondeparlamentet
i Heilbronn. — Men til Forstaaclse af saadanne virkelig
politiske Tanker hører der enten primitive Bondehjerner
eller virkelige Intelligenser, som Carl V.s Kantsler, der netop
foreslog Kejseren at benytte Bevægelsen paa denne Maade.
— Det skete ikke. Hvorledes Bevægelsen forløb og hæv-
nedes er bekjendt. Mere end 100,000 Bønder sloges ned
og Joachim af Brandenburgs praktiske Motivering af Myrde-
riernes Ophør: »hvem skal pløje Markerne for os, naar vi
slaa alle Bønderne ihjel«, er betegnende.
Denne Bevægelse, der til Tysklands Ulykke strander
paa en svag Centralmagt, der ikke formaaede at gribe det
gunstige Øjeblik til at løsgjøre sig fra Afhængigheden af
den altfor stærke Overklasse, virkede ud til Tysklands yder-
ste Grændser, ja over dem.
I Sammenhæng med de brandenburgske Fyrsters stadige
Pengeforlegenhed virker den til i det 16. Aarhundrede lige-
frem at legalisere en Tingenes Tilstand, der indføres fuld-
ß*