Landbrugskrisen

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1896

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
83 hvis Ejere ere flygtede eller ihjelslaaede, og hvis Ejen- domme okkuperes af Ridderne. Mellem disse og Bønderne, hvis sociale Stillinger oprindelig ikke vare meget forskjellige, opstod der efterhaanden socialt som i enhver anden Hen- seende et gabende Svælg. Saaledes var Tilstanden 1411, da den første Hohen- zoller, Kurfyrst Friederich I. forlehnedes med Brandenburg. Denne Fyrste standsede et Øjeblik Udviklingen, men hans Efterfølger, Legemliggjørelsen af Datidens Agrarideal ^Albrecht Jlcliilles paaskyndede den saa meget mere. Og nu kommer den Tid, da den særlige Bevægelse i de her omtalte Egne falder sammen med den almindelige Stræben fra hele det tyske Ridderskabs Side efter at øge Bøndernes Byrder og trykke Bonden ned. Det vides, hvorledes denne Bevægelse mødes med den frygtelige Bondeopstand, der gaar under Navn af »den store tyske Bondekrig« — 1525 —. Denne Bevægelse er ikke alene interessant som umiddelbar natur- retlig Reaktion, men endnu mere ved den statsretlige Tanke, der besjæler den, og som gaar ud paa Spørgsmaalets Løs- ning gjennem en Forening af Kejsermagten med Borger og Bonde paa Basis af Tysklands Enhed. — Bondeparlamentet i Heilbronn. — Men til Forstaaclse af saadanne virkelig politiske Tanker hører der enten primitive Bondehjerner eller virkelige Intelligenser, som Carl V.s Kantsler, der netop foreslog Kejseren at benytte Bevægelsen paa denne Maade. — Det skete ikke. Hvorledes Bevægelsen forløb og hæv- nedes er bekjendt. Mere end 100,000 Bønder sloges ned og Joachim af Brandenburgs praktiske Motivering af Myrde- riernes Ophør: »hvem skal pløje Markerne for os, naar vi slaa alle Bønderne ihjel«, er betegnende. Denne Bevægelse, der til Tysklands Ulykke strander paa en svag Centralmagt, der ikke formaaede at gribe det gunstige Øjeblik til at løsgjøre sig fra Afhængigheden af den altfor stærke Overklasse, virkede ud til Tysklands yder- ste Grændser, ja over dem. I Sammenhæng med de brandenburgske Fyrsters stadige Pengeforlegenhed virker den til i det 16. Aarhundrede lige- frem at legalisere en Tingenes Tilstand, der indføres fuld- ß*