Landbrugskrisen

88 gribe ind og ordne Grundlaget for den videre Udvikling, men derefter skal denne gaa sine egne Veje. Efter denne sidste Indgriben, hedder det ordret, skal: »die möglichste Herstellung des freien Gebrauchs der Staatskraft aller Clas- sen, die künftige Grundlage des preussischen Staates sein«. De Agrarreformer, der begynde fra dette Udgangspunkt, omfatte nu: a. Ophævelse af Uligheden med Hensyn til Ketten til Jordejendom. — Borgerlige maatte tidligere ikke eje Ridder- godser —. b. Godsunderdanighedens — ?: Hørighedens — Op- hævelse. c. Lettelse i Jordskatterne. d. Fjernelse af Resterne af den tidligere Agrarforfatning — Græsningsretten, Almindingerne, fremfor Alt Fælles- driften —. Fjernelsen af Uligheden i Udgang til at eje Jorden vir- kede forsaavidt heldigt i de af os omtalte Landsdele, som den gav en Del Godser det nødvendige Rygstød i borgerlig Kapital. Idet Godsunderdanigheden ophæves, ophæves tillige Tyendetvangen og Stavnsbaandet. Men ved Afløsningen af de paa Bondens Person hvilende Pligter, formaaede man ikke i tilstrækkelig Grad at begrændse Erstatningskravene fra Godsejernes Side. Dette har, som vi strax skulle vise, hævnet sig netop i Nutiden. Bonden blev personlig fri, og hans personlige Ydelser væltedes over paa Jorden. Hoveriet ophørte altsaa ikke, det hvilede kun ikke mere paa Personen, men paa Ejendommen • som en Realbyrde. Men i den nu følgende Udvikling maa disse Rcalbyrder lettes — afløses — og hermed beskjæftiger sig den saakaldte Reguleringslov af 14de September 1811. Ifølge denne frigjør Bonden Ejen- dommen for alle den paahvilende Tjenester og Ydelser til Godsejeren ved at afstaa til denne fra x/3 til Halvdelen af Jorden. Resten beholder han som fri Ejendom. Men uag- tet denne Lov i høj Grad varetog Godsejernes Interesser, rejste den dog en Storm af Uvillie mod den ledende Mi- nister, Friherre v. Stein, der tvang ham til Afgang. 1816