Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

34 én Dukat til af 100. Da Processen kun tager tre Timer, saa at den „be§ viel HJlaljl fann verrichtet roetben", vil det betale sig rigeligt, naar det bliver „inå groffe gebraut", og de 200 Dukater til Glauber vil da snart være ind- vundne. En langt større Betydning har dog Glau- bers „continuirlidj Sergwerå, wen er eg in ber Staljt onb 2Barf)eitt bartuf)t ønb berøiefet, roelcfyeå er fid) fjartt oerfpricfjt vnb nidjt efje ®e(b begefjrt, big er alle§ bargeman vnb bemonftriret". De 1000 Dukater, lian forlanger for Hem- meligheden, har saa ikke noget at betyde i Forhold til, hvad Sagen er værd. Med Hensyn til den røde Vædske gentager Glauber, at han helst vilde beholde Kunsten for sig selv, da den let kan give ham en aar- lig Indtægt af flere Tusind Daler, og Arbejdet kan udføres paa en Dag. Hvis den danske Konge imidlertid akcepterer lians Tilbud, skal Herba c h give ham „eine Obligation bep ^er= luft meinet reblidjen sJia^men§z/, at han ikke røber andre Hemmeligheden. Han venter med Længsel Kongens Svar, da der vil gaa mange Penge med, hvis lian skal blive længe i Amsterdam. K a s p a r H e r- bach skriver, at han sidste Efteraar havde beklaget sig over Köln; men lier var dobbelt saa dyrt. Han maa derfor underdanigst an- mode om de 100 Rdl., da det „mir fonft vnmugs