Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

33 saaledes var jo Soltegnet (@) tillige Tegnet for Guld. Den omtalte røde Vædske var altsaa en Guldopløsning, og Glauber roser den som „eine überaus träflidje Wlebicin", hvormed lian aar- lig kan fortjene nogle Tusinde Daler og dog beholde Kunsten. Han vilde derfor helst, at ingen anden skulde kende den; men, da han har lovet Kongen det, vil han lære Kaspar Herbach Hemmeligheden mod et Vederlag af 1000 RdL Han maa dog have bestemt Løfte om, at Hemmeligheden kun bliver med- delt Kongen personlig. Fremdeles kender Glauber en Metode, hvorved man paa tre Timer uden nogensom- helst Omkostninger af 100 Dukater kan faa én til, og for denne Kunst „raomitt viel erworben fann roerben onb grøften Puljen geben", forlanger han 200 Dukater. Endelig er der Tale om en meget mystisk Ting, som Glauber kalder „fein immerroerenbeä 23ergroerßt". Det maa have været noget ganske overordentligt, da den berømte Kemiker for- langte ikke mindre end 1000 Dukater for at lære Herbach Kunsten mod den højtideligste Forpligtelse til kun at indvie Frederik d.3. personlig i Hemmeligheden. Tre Dage senere sender Kaspar Her- bach igen en lang Skrivelse til Kongen. Glauber har nu vist ham adskillige Ting, og han synes bl. a. godt om Kunsten at fremstille Guldmagere i Danmark. 3