Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

86 at I) an leøebe paa bet fibfte meb fine 3be $ige Søm, $be, $o!janne og Ingeborg (!) ©orte, ret funv merlig paa Sorrebi), at Ijan i min om Hinteren laae veb Sængen Ijele Uger, id'e af Spgbom, tuen af Mangel at faae fin Qlbebranb bragt til ©aarben og blot for at Ijolbe fine drømiffe ^laffer i tempereret SBarme". Manuskriptets Forfatter, som just ikke ud- mærker sig ved uangribelig Nøjagtighed, lader dog kun Husherren holde Sengen, medens Døtrene faar Lov til at være oppe; men en anden Krønikeskriver, som rimeligvis har kendt Manuskriptet, lader ogsaa Døtrene ligge i Hi, naar Kulden var for stræng. At Valdemar Daa paa Grund af Kulden skulde holde Sengen „hele Uger“, saalænge der var Spor af Brændsel i Gaardens Nærhed, fordi han ikke kunde faa det „bragt til Gaarden4*, lyder ret usandsynligt. Rimeligvis er det en Misforstaaelse af Forfatteren, som ogsaa selv skriver, at det var for at holde de „chymiske Flasker i tempereret Varme“. Adskillige af de Recepter, som skulde give Anvisning til at fremstille „de vises Sten“, fordrede en paafaldende lang Tid for at Stoffernes „Modning“ kunde foregaa paa til- fredsstillende Maade, og forlangte tillige, at Modningen skulde finde Sted ved „tempereret Varme“. Disse to Fordringer blev lettest opfyldte,