Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

87 naar man anbragte Kolben med Præparatet i en stedsebrændendeOvn.en saakaldt „Athanor4-, som benyttedes af Alkymisterne i forskellige Størrelser og af forskellige Konstruktioner. Havde man imidlertid ikke en saadan Ovn til Raadighed, kunde man nøjes med at bære Glasset paa sin Krop indenfor Klæderne eller have det lios sig i Sengen. Saa fortælles der, at Valdemar Da a engang virkelig „meente fig at oære paa bet nær= mefte at blioe en 2lbeptu§, efter be rette Signa, (jan fpnteS at t)iwe obferveret hertil". De fleste Anvisninger til at fremstille „Tinkturen“ omtaler en hel Række Farve- forand ringer, som skulde kunne iagttage^, hvis Processen forløb paa reite Maade. Det er neppe nødvendigt at gøre op- mærksom paa. at de forskellige Anvisningei heller ikke i den Henseende var overens- stemmende. Ifølge en tidligere omtalt gammel Recept skulde Massen først blive sort, der- efter hvid, saa antage mange forskellige Farver og endelig blive rød — saa var Pro- cessen lykkedes, og den røde Substans var den rigtige „Tinktur“. Det var formodentlig saadanne „rette Signa“, Valdemar Daa ifølge Borreby- Manuskriptets Beretning mente at liave be- mærket — endelig skulde hans Anstrængelser maaske bære Frugt, og saa vilde alt blive