Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

88 godt. Men som han da „meb ftor ©læbe befaae fit Sla£ og uenbte bet i Romberne, falbt bet fra f)am paa Gjulvet og floegeé i Stpcfer, og Ijan miftebe berøeb fit (tore §aa6, fatnlebe bog fin s)Jlaterie i et friff igen og begpnbte fit Slrbe^be paa mje, fymlfet altiib blev forgiæveg". Imidlertid taarnede de pekuniære Vanske- ligheder sig stadig uhyggeligere op. Valdemar Daa havde ingen Lyst til at beskæftige sig med Gaardens Drift — Labora- toriet lagde Beslag paa al hans Tid og alle hans Tanker, og i Begyndelsen af Aaret 1671 gav han saa sin Andel i Borreby i Forpagtning til Frederik Kofod.44) Mellem degamle Borrebydokumenter finder man Valdemar Daa’s Eksemplar af Forpagt- ningskontrakten, som begynder saaledes: „$eg SS o Ib em ar ®aa till Saarebp fienbiå od) Ijermeb ivitterlig giør, att jeg fyaffuer ubj forpagtning aff= ftaaeb till erlig od) øeladjt Äarl griber id) & of o eb min ®aarb Saarebp meb alb ©aarbfeng Sluffling, faa mit mig tilfjørrer". Frederik Kofod skulde oppebære hele Avlingen af Ager, Eng, Græsgange og Skove- nes Olden; dog skulde Bønderne have Lov til at lade Kreaturer græsse i Skovene mod en passende Afgift. Gaardens Besætning af „Dueg od; $æinon" skulde takseres af uvillige Mænd og, naar