Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

89 Forpagtningstiden var til Ende, afleveres i samme Stand eller betales efter Takseringen, med Undtagelse af, hvad Sygdom og Ælde havde bortrevet. Foruden Ladegaardens Huse, som tidligere havde tilhørt Oluf Daa, skulde Forpagteren have Lov til at benytte Oluf Daas Beboelses- hus, hvis Værelser Valdemar Daa vilde lade istandsætte, saa at de kunde beboes. Loftet ovenover Beboelseslejligheden maatte han bruge til sit Korn. Fre derik Kofod skulde have frit Brænd- sel fra de tilliggende Skove, og han skulde have Opsyn med Skovfogeden, „at id?e fonneget til $pligt Desuden skulde han have Ret til at fiske i Gaardens Grave og Parker og have Tilsyn med Jagten, „(juortil fjannem er tillat fin Søefe at føre, Ærpbefdjøtter at fjinbre, fom ettere SSilbteb roeb ©aarben fdjulle øbeleggezz. Bønderne skulde drive deres Jordlodder, pløje, saa, høste og køre ind, ligesom de skulde køre deres Korn til Nestved eller Korsør. Baade Gaardmændene og Husmændene skulde gøre Arbejde for ham en Dag om lTgen, „meb Serfcfjen, 2lgen eller anbet Arbeite, faa od) enfyuer att tiøre aarlig tou ÆiøbentjaffnS Steifer"; men Forpagteren skulde passe paa, „bennetn ei noget vbilliflt iitt pæalcQQe . Skulde Fredrik Kofod lide noget Tab