Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

90 ved „$rig£tilfalb eller anben §enbelfez/, skulde lian have en passende Erstatning. Forpagteren skulde ogsaa have Tilsyn med Kirkeværgerne for Gaardens to Sognekirker og være Valdemar Daa’s Fuldmægtig i juridiske Sager. Ejeren forbeholder sig Græsning'om Som- meren og Staldfodring oni Vinteren for fire Køer og to Heste og paalægger Forpagteren „fine att tilfjolbe roarligen meb $Ib od; att omgaaeS, att berøeb neft ®ubtÉ> naabige 95efd)ier= melfe ingen 23(pdje eller Sdjabe paafonuner". Naar Valdemar Daa er fraværende, har Frederik Kofod lovet at liave Opsyn med hans Bolig og Ejendele, „att be ej aff onbe SJienniffer borbt ftieUigg". Som Forpagtningsafgift skal betales 425 Rigsdaler aarlig, og Afgiften skal erlægges i de to Halvaarsterminer. Endelig er der fastsat en Opsigelsesfrist af et Fjerdingaar, og Forpagteren skal da have Lov „nben cxlb $orf)inbring meb fitt ®oebts od) formue att fløtte, Ijuortil 33ønberne (jannem fdjal verre beljielpelig, til en af be neft fyoeå ligenbe $iob= fteber". Mellem Borreby-Arkivalierne findes en Kopi af Valdemar Daa’s Jordebog, affattet i December 1671, og ifølge den beløber ,,33orre6i) •^offuibgaarb meb SSe^ermøUen fampt juö patronatus till 9)Jagle6t) od; Soeélunb Stirdjer tillige meb $offuib-