Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Er Verden endelig eller uendelig?
Det er da heller slet ikke Forhold af den her antydede Art,
Einstein har taget Sigte paa med sin Antagelse om en sfærisk
Verden. Denne Antagelse, der næppe kan siges at udgøre en
nødvendig Bestanddel af hans Lære, skulde bl. a. give denne
en vis matematisk Afsluttethed. Om Kravet om en saadan
Afsluttethed er fysisk berettiget, kan imidlertid være Tvivl
underkastet.
Derved, at Universet efter hans Antagelse er endeligt, hjæl-
per den os imidlertid over en alvorlig Vanskelighed, som vi
kan betegne som det fysiske Uendelighedsproblem, og som
allerede var til Stede i den Newton’ske Fysik.
Tænker vi os et uendeligt Verdensrum overalt befolket med
Kloder af endelig Størrelse saaledes, at der, hvor fjerne Rum-
egne vi end betragter, i en tilstrækkelig stor, men endelig
Rumegn findes et endeligt Antal Kloder, saa vil enhver Klode,
f. Eks. Jorden eller Solen, være Genstand for en uendelig
stor Tiltrækning fra alle Sider; men herved vilde den paa hver
Klode i en vis Retning virkende Kraft blive ubestemt. Naar
alle Kloder var lysende, vilde deres samlede Lys desuden
gøre Himmelhvælvingen til et eneste Lyshav.
Man kunde naturligvis undgaa denne Konsekvens ved at
antage, at Rummet blev tyndere og tyndere „befolket“, jo
længere vi gik bort fra de Rumegne, hvor vi lever, og at Rum-
met var klodefrit i tilstrækkelig store Afstande fra dem. Men
herved vilde vi i Virkeligheden opgive Tanken om den fysiske
Verdens Uendelighed og i Stedet tænke os Stjerneverdenen
som en Stofø i et uendeligt Rum; Verden kunde da betegnes
som en endelig Midtpunktsverden, om end af anden Art end
den græske. Man kunde dog holde fast ved Forestillingen om
et uendeligt Univers befolket med Kloder overalt, naar man
tænkte sig, at Lyset paa sin Vej gennem Rummet led en
Svækkelse, idet det standsedes og indsugedes af smaa mørke
Stofpartikler el. a., og at Tiltrækningskraften led en Svæk-
kelse af lignende Art, hvilket imidlertid var en ret vilkaarlig
og lidet sandsynlig Hypotese.