Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fysikkens Begrænsning
97
Mange vil maaske netop føle sig tiltalt heraf, fordi de
synes, at herved aabnes Mulighed for en Slags fysisk For-
staaelse af højere Væsners Indgriben i vor Verden. I Kugle-
fladevæsnernes Verden kunde vi jo — om vi vil bruge et
noget groft Billede — gribe ind ved f. Eks. at stikke en Pind
tværs gennem Kuglefladen; denne Pind kunde da her frem-
bringe Virkninger, f. Eks. standse Lysstraaler, til hvilke man
ikke kunde opdage nogen fysisk Aarsag i Kuglefladeverde-
nen. Eller vi kunde fjerne Genstande fra denne et Sted og
putte dem ind et andet Sted. I Analogi hermed skulde fir-
dimensionale Væsner kunne lade Genstande i vor tredimen-
sionale Verden forsvinde et Sted og dukke frem et andet Sted
eller frembringe andre mærkelige Virkninger. Ud fra Betragt-
ninger af saadan Art har man forlængst sat Tanken om fire
Rumdimensioner i Forbindelse med de mystiske fysiske Fæno-
mener, hvis Eksistens mange Mennesker tror paa. Men selv
bortset fra, at disse Fænomeners Realitet altid unddrager sig
Kontrol i Videnskabens klare Dagslys, vilde vi ad den anty-
dede Vej i Virkeligheden ikke naa videre i Forstaaelse af
dem; det bliver ikke til andet end Ord og Lignelser, da vi
netop ikke kan „forstaa“, d. v. s. forbinde nogen Forestillin-
ger med fire Rumdimensioner. Det maa i hvert Fald være
Maalet for den fysiske Forskning saa vidt muligt at forklare
de fysiske Fænomener i vor Verden med det, der kan iagttages
i den. En anden Sag er det, at allerede fordi Bevidstheds-
livet falder uden for Fysikkens Omraade, er denne Opgave
begrænset til en Side af Tilværelsen, nemlig den materielle,
og selv her kan den ikke udtømme Problemerne. Den staar
saaledes magtesløs overfor den store Gaade, som Sammen-
spillet mellem det sjælelige og det legemlige rummer — en
Gaade, som bl. a. træder frem saavel i Menneskets Værker,
hvor det fysiske er præget af vor Tanke og Vilje, som i den
vidunderlige Forening af Atomer og Molekyler til ordnet Sam-
virken, vi finder hos de levende Væsner. Men til denne Gaa-
des Løsning kan Antagelsen af fire Dimensioner ikke bidrage.
Helge Holst: Vort fysiske Verdensbillede
7