Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Universets Opbygning af Klodesystemer
99
Naar vi indfører Forestillingen om det for alle fysiske Pro-
cesser bestemmende Neutralfelt, bliver Vanskelighederne
endnu større. En uendelig Stjerneverden vilde nemlig frem-
bringe et uendelig stærkt Felt overalt, hvad der vilde med-
føre saadanne urimelige Konsekvenser som, at Legemernes
Masser var uendelig store, Lyshastigheden Nul o. Ign.
En Mulighed for Udvidelse af vort Verdensbillede mod det
uendelige finder vi imidlertid, naar vi tager vort Udgangspunkt
i den Ordning af Stoffet i Systemer af voksende Størrelses-
orden, vi forefinder som en Kendsgerning, saa langt vore med
Nutidens fuldkomneste Hjælpemidler skærpede Øjne rækker.
Vi Ved, at Atomerne i det væsentlige er samlede i Kloder som
Planeterne, Solen o. a. Disse Kloder danner Solsystemer, som
er samlede i Stjernehobe, hvilke atter — maaske med Stjerne-
systemer af mellemliggende Størrelsesorden som Mellemled —
danner Mælkevejssystemet. Vi har Grund til at anse visse
Spiraltaager, der bl. a. udmærker sig ved større Hastighed
end de for Mælkevejssystemets Stjerner gennemsnitlige, for
Stjernesystemer af lignende Art som vort Mælkevejssystem.
Længere end til disse Systemer rækker vore Iagttagelser ikke;
men det finder sin tilstrækkelige Forklaring i Begrænsningen
af vore lagttagelsesmidler, og vi har ingen Grund til at søge
Forklaringen i en Verdensbegrænsning. Det er tværtimod en
nærliggende og sandsynlig Antagelse, at der findes et stort
Antal saadanne Systemer, som tilsammen danner et endeligt
System af højere Størrelsesorden, og at disse Kæmpesystemer
atter danner et endeligt System af endnu højere Størrelses-
orden. Naar vi tænker os Stoffet i Verdensrummet samlet i
Systemer af i det uendelige voksende Størrelsesorden — og
tillige med i det uendelige voksende indbyrdes Afstande, føl-
ger vor Tanke da kun den af vore Iagttagelser angivne Linie
stedse videre i samme Retning i Stedet for paa indskrænket
Vis at standse paa et ganske tilfældigt af vor begrænsede
lagttagelsevne bestemt Punkt.
Naar nu blot Systemernes indbyrdes Afstand tiltager til-
7*