Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
De sidste 15 Aar har for Fysikken været, hvad man
kunde kalde en Krisetid. Allerede adskilligt tidligere
var det blevet klart, at baade den af Newton opstillede Lære
om Kraft og Bevægelse og den i det 19. Aarhundrede ud-
viklede Æterlære led af alvorlige Svagheder i selve Funda-
menterne; men nye Synspunkter overfor de fysiske Grund-
problemer trængte sig først frem med Kraft, da Fysikeren
Albert Einstein (født i Schweiz, nu Professor i Berlin) i Aaret
1905 fremsatte sin saakaldte Relativitetsteori.
Denne Teori aabnede ikke blot nye og store Perspektiver
for den fysiske Forskning; men den syntes tillige at staa i
Modstrid med de Principper, denne hidtil havde fulgt, og
at medføre en Revolutionering af vore hidtidige Forestillin-
ger om Rum og Tid — en Omvæltning, som Matematikeren
H. Minkowski har givet Udtryk i de stærke Ord: „Fra nu af
synker Rummet og Tiden betragtede hver for sig ned til
Skygger, og kun en Slags Forening af begge bevarer Selv-
stændighed“. Einsteins Teori blev ikke des mindre grebet
med Begejstring af talrige Fysikere; men den mødte paa
den anden Side stærk Modstand hos mange andre, der fandt,
at Einstein var slaaet ind paa vilde Veje. De fleste stillede
sig vel nærmest afventende med en Følelse af Ubehag ved
den Forvirring, der var bragt ind i den fysiske Forskning,
men med Haab om, at der skulde komme noget godt og
værdifuldt ud af det nye, naar Krisen var overstaaet.