Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

INDLEDNING De sidste 15 Aar har for Fysikken været, hvad man kunde kalde en Krisetid. Allerede adskilligt tidligere var det blevet klart, at baade den af Newton opstillede Lære om Kraft og Bevægelse og den i det 19. Aarhundrede ud- viklede Æterlære led af alvorlige Svagheder i selve Funda- menterne; men nye Synspunkter overfor de fysiske Grund- problemer trængte sig først frem med Kraft, da Fysikeren Albert Einstein (født i Schweiz, nu Professor i Berlin) i Aaret 1905 fremsatte sin saakaldte Relativitetsteori. Denne Teori aabnede ikke blot nye og store Perspektiver for den fysiske Forskning; men den syntes tillige at staa i Modstrid med de Principper, denne hidtil havde fulgt, og at medføre en Revolutionering af vore hidtidige Forestillin- ger om Rum og Tid — en Omvæltning, som Matematikeren H. Minkowski har givet Udtryk i de stærke Ord: „Fra nu af synker Rummet og Tiden betragtede hver for sig ned til Skygger, og kun en Slags Forening af begge bevarer Selv- stændighed“. Einsteins Teori blev ikke des mindre grebet med Begejstring af talrige Fysikere; men den mødte paa den anden Side stærk Modstand hos mange andre, der fandt, at Einstein var slaaet ind paa vilde Veje. De fleste stillede sig vel nærmest afventende med en Følelse af Ubehag ved den Forvirring, der var bragt ind i den fysiske Forskning, men med Haab om, at der skulde komme noget godt og værdifuldt ud af det nye, naar Krisen var overstaaet.