Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Det fysiske Relativitetskrav 15 kan vi se Spiren til det aritmetiske eller matematiske Syns- punkt, hvorefter det ved Verdensforklaringen blot er Maalet at udtrykke Sammenhængen mellem alle iagttagne Begiven- heder i matematiske Formler eller med andre Ord „at lægge Verden i Tal“. Men foreløbig blev det geometriske Syns- punkt det raadende. Naar Jordens Centrum ikke mere betragtedes som Ver- dens Centrum, naar man tænkte sig Jordkloden i Omdrejning om sin Akse og vandrende i Kreds om Solen, og naar Him- melsfærerne var forsvundet, maatte imidlertid ogsaa den „geometriske“ Forklaring falde sammen. Opgivelsen af det græske Verdensbillede medførte saaledes ogsaa Kravet om en helt ny Fysik. Opbygningen af denne begyndtes af Galilei; men det er dog Isaac Newton, der maa betegnes som Skabe- ren af den til det nye Verdensbillede svarende nye Verdens- fysik. I Newtons Fysik syntes den konstruktiv-geometriske Forklaring at være afløst af en mekanisk, idet Vekselvirk- ninger mellem de forskellige Stofdele var indført som be- stemmende Aarsager for de fysiske Processer. Legemernes Fald mod Jorden saa vel som Himmellegemernes Bevægelser var saaledes bestemt ved den indbyrdes Tiltrækning mellem alle Stofdele. Til den geometriske Relativering i det nye Verdensbillede, hvor der ikke var noget Verdensmidtpunkt og ingen Verdensakse, men alle Punkter og alle Retninger i Rummet var lige gode, syntes der her at svare en fysisk Relativering. I Virkeligheden tilfredsstillede Newtons Mekanik dog ikke det fysiske Relativitetskrav, at kun Legemernes indbyrdes Stillinger og Bevægelser skal være bestemmende for de fysi- ske Processer. Den led i denne Henseende af en fundamen- tal Mangel, som imidlertid først er blevet klart erkendt i de sidste Aartier. For at se, hvori denne bestaar, kan vi f. Eks. betragte For- holdene ved et kørende Jærnbanetog. Lader en Person i Toget en Sten falde fra et Punkt nær Jærnbanevognens Loft,