Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
20 Grækernes og Newtons Verdensbillede natsystem, der er valgt saaledes, at vi i det finder simple Be- vægelseslove (f. Eks. Inertiens Lov). Idet de jordiske Lege- mers Opførsel saaledes synes bestemt ikke alene ved deres Forhold til andre Legemer, men ogsaa ved deres Forhold til et saadant Koordinatsystem, kan vi sige, at der jævnsides med de mekaniske Aarsager (Paavirkning fra andre Lege- mer) optræder en Aarsag af helt anden Art. Vilde man sige, at dette „udmærkede“ Koordinatsystem — „det fysiske Hvile- system kan vi kalde det — er „hvilende i Rummet“, saa indfører man derved Bevægelse i Rummet eller „absolut Be- vægelse som bestemmende for de fysiske Processer; men naar „Rummet“ blot opfattes som en uendelig „Beholder“ for alt iagttageligt, men selv uden Vægge eller Mærkepunk- ter af nogen Art, kan vi i Virkeligheden ikke forbinde nogen Mening med at henføre Bevægelser til det. Tænker vi os nu, at Skylaget forsvandt, eller at det ved særlige Instrumenter blev muligt at se igennem det, vilde det derved opdages, at det fysiske Hvilesystem var i Hvile i For- hold til et System af materielle Legemer, Fiksstjerneverdenen. Man kunde da antage, at denne var den manglende meka- niske Aarsag, d. v. s. at det var Fiksstjernerne, som ved deres Stofmængde, Stillinger og Bevægelser i Forhold til de jordiske Legemer var medbestemmende for deres fysiske For- hold; heri vilde da ligge, at enhver Bevægelse af en Fiks- stjerne maatte forandre det fysiske Hvilesystem, om end ganske umærkeligt. I Slutningen af forrige Aarhundrede hævdede den tyske Fysiker og Filosof E. Mach med Styrke denne Anskuelse, men foreløbig uden at vinde stor Tilslut- ning. En saadan Antagelse laa dog Newtons Tankegang fjernt. Han ansaa snarest det fysiske Hvilesystem for et i Rummet hvilende Henførelsessystem, og naar det faldt sammen med Fiksstjerneverdenen eller i alt Fald ikke drejede sig i Forhold til denne, laa det i, at den selv var i Hvile i Rummet. Man kan sige, at Fiksstjernerne efter Newtons Opfattelse kun er