Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Grækernes og Newtons Verdensbillede
natsystem, der er valgt saaledes, at vi i det finder simple Be-
vægelseslove (f. Eks. Inertiens Lov). Idet de jordiske Lege-
mers Opførsel saaledes synes bestemt ikke alene ved deres
Forhold til andre Legemer, men ogsaa ved deres Forhold til
et saadant Koordinatsystem, kan vi sige, at der jævnsides
med de mekaniske Aarsager (Paavirkning fra andre Lege-
mer) optræder en Aarsag af helt anden Art. Vilde man sige,
at dette „udmærkede“ Koordinatsystem — „det fysiske Hvile-
system kan vi kalde det — er „hvilende i Rummet“, saa
indfører man derved Bevægelse i Rummet eller „absolut Be-
vægelse som bestemmende for de fysiske Processer; men
naar „Rummet“ blot opfattes som en uendelig „Beholder“
for alt iagttageligt, men selv uden Vægge eller Mærkepunk-
ter af nogen Art, kan vi i Virkeligheden ikke forbinde nogen
Mening med at henføre Bevægelser til det.
Tænker vi os nu, at Skylaget forsvandt, eller at det ved
særlige Instrumenter blev muligt at se igennem det, vilde det
derved opdages, at det fysiske Hvilesystem var i Hvile i For-
hold til et System af materielle Legemer, Fiksstjerneverdenen.
Man kunde da antage, at denne var den manglende meka-
niske Aarsag, d. v. s. at det var Fiksstjernerne, som ved
deres Stofmængde, Stillinger og Bevægelser i Forhold til de
jordiske Legemer var medbestemmende for deres fysiske For-
hold; heri vilde da ligge, at enhver Bevægelse af en Fiks-
stjerne maatte forandre det fysiske Hvilesystem, om end
ganske umærkeligt. I Slutningen af forrige Aarhundrede
hævdede den tyske Fysiker og Filosof E. Mach med Styrke
denne Anskuelse, men foreløbig uden at vinde stor Tilslut-
ning.
En saadan Antagelse laa dog Newtons Tankegang fjernt.
Han ansaa snarest det fysiske Hvilesystem for et i Rummet
hvilende Henførelsessystem, og naar det faldt sammen med
Fiksstjerneverdenen eller i alt Fald ikke drejede sig i Forhold
til denne, laa det i, at den selv var i Hvile i Rummet. Man
kan sige, at Fiksstjernerne efter Newtons Opfattelse kun er