Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Mangelen ved Newtons Fysik 21 „Fyrlanterner“, der for vore Øjne afmærket det i Rummet hvilende Henførelsessystem, ikke de for Bevægelsen be- stemmende mekaniske Aarsager, der gør det til det fysiske Hvilesystem. Men dermed bevarer han i sin fysiske Verdens- opfattelse et konstruktivt eller geometrisk Element i Lighed med Verdenscentret i den græske. Dette ved sin Beliggen- hed i Rummet fremfor alle andre udmærkede Punkt, mod hvilket alt tungt Stof søgte ind, var afmærket ved Jordkloden, hvis Stof i Følge sin Natur havde samlet sig om det; men ligesaa lidt som Fiksstjernerne i Newtons Fysik ansaas for de mekaniske Aarsager, der bestemte det fysiske Hvilesy- stem, ligesaa lidt betragtede Grækerne Stoffet i Jorden som den mekaniske Aarsag til Faldet; de tænkte sig saaledes ikke Faldretningen paa forskellige Steder af Jorden bestemt ved Stoffets Fordeling i Bjerge, Have og indre tunge Masser. I Betragtning af den Lighed, her er til Stede, kan det sy- nes vanskeligt at forstaa, at man gennem et Par Aarhundreder næppe nok opdagede denne Mangel ved Newtons Fysik, saa meget mere som de konstruktive eller geometriske Aarsager, der i den græske Fysik var paa det nøjeste knyttede til den hele Forestilling om en planmæssig Verdensbygning, i New- tons Fysik, der skulde være en mekanisk Verdensforklaring, repræsenterede et Fremmedelement. Forklaringen maa først og fremmest søges deri, at det fysiske Hvilesystem var tyde- ligt afmærket for Øjet ved Fiksstjernerne og tillige — hvad Rotationer og ujævne Bevægelser angaar — let kendeligt gen- nem talrige fysiske Forhold ved Jorden og Himmelrummet. Det fremtraadte saaledes som en Realitet, Fysikerne kunde arbejde med, uden at bekymre sig om Aarsagerne til dets Særstilling; og som allerede nævnt i Indledningen var Over- ensstemmelsen mellem Teori og Iagttagelser overmaade fuld- kommen. — 1 det 19. Aarhundredes Verdensbillede var der desuden indført et Element, der syntes at kunne gøre Tjeneste som den manglende Aarsag. Dette Element var Verdensæteren.