Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Mangelen ved Newtons Fysik 21 „Fyrlanterner“, der for vore Øjne afmærket det i Rummet hvilende Henførelsessystem, ikke de for Bevægelsen be- stemmende mekaniske Aarsager, der gør det til det fysiske Hvilesystem. Men dermed bevarer han i sin fysiske Verdens- opfattelse et konstruktivt eller geometrisk Element i Lighed med Verdenscentret i den græske. Dette ved sin Beliggen- hed i Rummet fremfor alle andre udmærkede Punkt, mod hvilket alt tungt Stof søgte ind, var afmærket ved Jordkloden, hvis Stof i Følge sin Natur havde samlet sig om det; men ligesaa lidt som Fiksstjernerne i Newtons Fysik ansaas for de mekaniske Aarsager, der bestemte det fysiske Hvilesy- stem, ligesaa lidt betragtede Grækerne Stoffet i Jorden som den mekaniske Aarsag til Faldet; de tænkte sig saaledes ikke Faldretningen paa forskellige Steder af Jorden bestemt ved Stoffets Fordeling i Bjerge, Have og indre tunge Masser. I Betragtning af den Lighed, her er til Stede, kan det sy- nes vanskeligt at forstaa, at man gennem et Par Aarhundreder næppe nok opdagede denne Mangel ved Newtons Fysik, saa meget mere som de konstruktive eller geometriske Aarsager, der i den græske Fysik var paa det nøjeste knyttede til den hele Forestilling om en planmæssig Verdensbygning, i New- tons Fysik, der skulde være en mekanisk Verdensforklaring, repræsenterede et Fremmedelement. Forklaringen maa først og fremmest søges deri, at det fysiske Hvilesystem var tyde- ligt afmærket for Øjet ved Fiksstjernerne og tillige — hvad Rotationer og ujævne Bevægelser angaar — let kendeligt gen- nem talrige fysiske Forhold ved Jorden og Himmelrummet. Det fremtraadte saaledes som en Realitet, Fysikerne kunde arbejde med, uden at bekymre sig om Aarsagerne til dets Særstilling; og som allerede nævnt i Indledningen var Over- ensstemmelsen mellem Teori og Iagttagelser overmaade fuld- kommen. — 1 det 19. Aarhundredes Verdensbillede var der desuden indført et Element, der syntes at kunne gøre Tjeneste som den manglende Aarsag. Dette Element var Verdensæteren.