Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

22 Æterteoriens Verdensbillede II. ÆTERTEORIENS VERDENSBILLEDE OG DETS OPLØSNING Teorien om et særligt, fint Stof, Æteren, der udfyldte Rummet mellem det grovere Stofs Dele, skriver sig fra den græske Oldtid. Paa Newtons Tid traadte den i nært Forhold til bestemte fysiske Kendsgerninger gennem Huyghens For- søg paa at forklare Lyset som en Bølgebevægelse eller en svingende Bevægelse i en saadan Æter. Foreløbig sejrede dog Newtons Antagelse, at Lyset var Smaadele udslyngede fra de lysende Legemer; men i det 19. Aarh. maatte denne Lysstofteori vige for Æterteorien. Denne havde imidlertid ogsaa Ærinde paa et andet Omraade. Allerede Newton havde tænkt sig den Mulighed, at de Kræfter, der drog Legemer i Millioner af Miles indbyrdes Afstand mod hinanden, ikke var virkelige „Afstandskræfter“, men skyldtes et mellemlig- gende Stof eller „Medium“, Æteren, og ogsaa Forestillingen om et Medium som Formidler af Afstandsvirkninger kom i det 19. Aarh. til Ære paa Elektromagnetismens Omraade: Da Clerk Maxwell og Heinrich Hertz viste, at den elektriske og magnetiske Virksomhed udbredte sig gennem Rummet med Lysets Hastighed, og at Lyset blot var overordentlig hurtige elektriske Svingninger eller fine elektriske Bølger, frem- traadte „Lysæteren“, der lod Lysbølgerne ile gennem Rum- met, og „Kraftæteren“, der formidlede de elektromagnetiske Kraftvirkninger, som en og samme Verdensæter, der saaledes kom til at indtage en fundamental Stilling i det hele fysiske Verdensbillede. Endnu savnedes der dog en klar Forbindelse mellem Læ- ren om Æterfænomenerne eller „Elektrodynamikken“ og Læ- ren om det grovere Stofs Vekselvirkninger eller „Mekanik- ken“, der paa sin Side i det 19. Aarh. havde gjort store Frem- skridt gennem Udviklingen af Molekyl- og Atomlæren. Men i Tiden omkring sidste Aarhundredskifte syntes de gennem en Række af store Opdagelser og betydningsfulde Under-