Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

24 Æterteoriens Verdensbillede netop er dets Bevægelse i Forhold til Æteren; denne er, kunde man sige, Mekanikkens Medium saavel som Elektro- dynamikkens, og det fysiske Hvilesystem, hvortil de meka- niske Bevægelseslove skal henføres, maa da være selve Ver- densæteren. Herved syntes nu den gamle Mekanik — om- end med visse Modifikationer — at kunne indføjes i den mo- derne Elektrodynamik. Skulde denne virkelig blive en altomfattende Lærebygning, maatte man dog ogsaa kunne bringe den almindelige Tiltræk- ning mellem alt det grovere Stof ind i Systemet, og alle Forsøg herpaa var hidtil strandet. Langt værre var det dog, at selve Elektrodynamikkens Fundament begyndte at vakle. Den har faaet et alvorligt Stød ved den af M. Planck frem- satte Kvanteteori, i Følge hvilken Energien skulde afgives eller optages af Legemerne i smaa Sæt — i „Kvanter“ —, og som særlig gennem Danskeren Niels Bohrs Atomteori har faaet overordentlig indgribende Betydning. Men hvad vi her vil betragte, er dog en anden Side af Sagen, nem- lig Forhold, der syntes at sætte selve Æterens Eksistens paa Spil. Det Koordinatsystem, hvortil Newtons Bevægelseslove skul- de henføres, var vel i „Rotationshvile“, d. v. s. det roterede ikke i Forhold til Fiksstjerneverdenen; men som allerede an- tydet, var alle Koordinatsystemer, der bevægede sig jævnt og retliniet i Forhold til Fiksstjerneverdenen i og for sig lige gode som Henførelsessystemer; man kunde med andre Ord ikke i Newtons Mekanik gøre Forskel paa Hvile og jævn, retliniet Bevægelse „i Rummet“. Denne Ubestemthed syntes Æter- læren imidlertid at bringe ud af Verden. Det laa nemlig i Elektrodynamikkens Forudsætninger, at der var en bestemt fysisk Forskel mellem Hvile og jævne, retliniede Bevægelser med forskellige Hastigheder i Æteren. For Lysets jævne retliniede Bevægelse kunde man saaledes angive en gan- ske bestemt Hastighed — 300 000 Kilometer i Sekundet — der maatte opfattes som Hastigheden i Æteren, da Lyset