Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Er Verdensæteren en Realitet? 35 man tillagt det forskellige til Dels indbyrdes modstridende og højst besynderlige Egenskaber — som f. Eks. en Tæthed en Billion Gange saa stor som Vandets. Og medens et dybere gaaende Studium af andre Stoffer førte os ind til Smaadele — Molekyler, Atomer og Elektroner — som Bærere af de Aarsager, der er bestemmende for Stoffernes Egenskaber, var der intet, som tydede paa, at Æteren bestaar af individuelle Stofdele. I Nutidens Elektrodynamik optræder Æteren blot som et forskelsløst Medium, der tænkes som Bærer af et universalt Henførelsessystem, hvortil Lysbevægelsen saa vel som Elektronernes og de uelektriske Legemers Bevægelser henføres. Men hvis Ætermediet virkelig er forskelsløst, kan vi da overhovedet tænke os et Liniesystem eller Koordinat- system fastlagt deri? Vi kan i det tomme Rum saa vel som i det antagne Medium tænke os et Koordinatsystem og henføre Bevægelserne til dette; men vi kan ligesaa lidt i et forskels- løst Medium som i det tomme Rum „nagle“ dette tænkte Koordinatsystem fast til bestemte Punkter, fordi der i Mediet ligesaa lidt som i Tomrummet er iagttagelige Mærkepunkter af nogen Art. At vi siger, at Rummet ikke er tomt, men ud- fyldt af et „Medium“ ved Navn Æteren, kan i og for sig ikke hjælpe os ud over Vanskeligheden; derfor bliver det lige vanskeligt eller umuligt at forbinde en bestemt Forestilling med, at en Lysstraale eller en Elektron har den eller den Hastighed i Forhold til Æteren. Nu synes tilmed Lorentz’ Teori om Forandringen i Legemers Dimensioner og fysiske Processers Varighed, at udelukke os fra enhver Mulighed for at faa noget at vide om Legemernes virkelige Hastighed i Forhold til Æteren. Skønt det i Følge den elektrodynamiske Verdensforklaring skulde være Elektronernes Bevægelse i Forhold til Æteren, der ved at frembringe magnetiske Felter og Lysbølger skulde sætte hele Verdensspillet i Gang, for- svinder ethvert Kendetegn paa disse Bevægelsers Hastighed og Retning fuldstændig af alle iagttagelige Fænomener. Man faar gennem alt dette en stærk Følelse af, at det an- 3*