Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Einsteins Teori splitter vort Verdensbillede
39
ken, vil Stangens ene Ende i et vist Øjeblik være ud for
Maalestokkens Nulpunkt; kan Iagttageren da bestemme, ud
for hvilket Mærke paa Maalestokken Stangens anden Ende
samtidig befinder sig, saa har han dermed faaet Stangens
Længde bestemt i Maalestokkens Enheder eller med andre
Ord maalt Stangen. Men der er, som man ser, en Tids-
bestemmelse knyttet til Længdemaalingen, og da en Iagttager,
der følger med Stangen, vil dømme anderledes om, hvad der
er samtidigt, end Iagttageren med Maalestokken, vil de
ogsaa finde forskellige Værdier for Stangens Længde.
Den oprindelige Relativitetsteoris Indflydelse paa vort fysi-
ske Verdensbillede kan rettest betegnes som opløsende eller
ødelæggende. Naar en Beboer af en eller anden Klode tænker
sig alle Stofdeles Stillinger og alle Bevægelser indordnede
i et i Forhold til Kloden fastlagt Koordinatsystem i Overens-
stemmelse med Relativitetsteorien, faar han et Verdensbil-
lede, hvor hans egen Klode, ligesom i vort almindelige Ver-
densbillede er kugleformet (bortset fra Fladtrykning paa
Grund af Aksedrejning), medens alle Kloder, der bevæger
sig i dette Koordinatsystem, afviger fra Kugleformen, idet de
Diametre, der ligger i Bevægelsesretningen, er mer eller
mindre forkortede. Den Fladtrykning, en Iagttager paa Jorden
eller Solen maa regne med f. Eks. for en Stjerne som Arc-
turus, er dog kun noget som en Tomilliontedel, skønt Stjernen
bevæger sig i hans Koordinatsystem med en Fart af ca. 300
km i 1 Sek. Endvidere vil Lysets Hastighed i Forhold til hans
egen Klode være ens i alle Retninger, men i Forhold til andre
Kloder have ulige Hastighed i forskellige Retninger, hvad
enten det udgaar fra Kloden eller ej. Disse to Eksempler er
tilstrækkelige til at vise, at der er „en Skævhed“ i dette
Verdensbillede; idet Iagttagerens egen Klode indtager en
Særstilling i det, kan man sige, at det ligesom det gamle
græske er præget af hans eget, de almene Naturlove uved-
kommende Forhold til denne Klode, om end paa en helt an-
den Maade. Nu ved den relativistiske Fysiker ganske vist,