Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Einsteins Teori splitter vort Verdensbillede 39 ken, vil Stangens ene Ende i et vist Øjeblik være ud for Maalestokkens Nulpunkt; kan Iagttageren da bestemme, ud for hvilket Mærke paa Maalestokken Stangens anden Ende samtidig befinder sig, saa har han dermed faaet Stangens Længde bestemt i Maalestokkens Enheder eller med andre Ord maalt Stangen. Men der er, som man ser, en Tids- bestemmelse knyttet til Længdemaalingen, og da en Iagttager, der følger med Stangen, vil dømme anderledes om, hvad der er samtidigt, end Iagttageren med Maalestokken, vil de ogsaa finde forskellige Værdier for Stangens Længde. Den oprindelige Relativitetsteoris Indflydelse paa vort fysi- ske Verdensbillede kan rettest betegnes som opløsende eller ødelæggende. Naar en Beboer af en eller anden Klode tænker sig alle Stofdeles Stillinger og alle Bevægelser indordnede i et i Forhold til Kloden fastlagt Koordinatsystem i Overens- stemmelse med Relativitetsteorien, faar han et Verdensbil- lede, hvor hans egen Klode, ligesom i vort almindelige Ver- densbillede er kugleformet (bortset fra Fladtrykning paa Grund af Aksedrejning), medens alle Kloder, der bevæger sig i dette Koordinatsystem, afviger fra Kugleformen, idet de Diametre, der ligger i Bevægelsesretningen, er mer eller mindre forkortede. Den Fladtrykning, en Iagttager paa Jorden eller Solen maa regne med f. Eks. for en Stjerne som Arc- turus, er dog kun noget som en Tomilliontedel, skønt Stjernen bevæger sig i hans Koordinatsystem med en Fart af ca. 300 km i 1 Sek. Endvidere vil Lysets Hastighed i Forhold til hans egen Klode være ens i alle Retninger, men i Forhold til andre Kloder have ulige Hastighed i forskellige Retninger, hvad enten det udgaar fra Kloden eller ej. Disse to Eksempler er tilstrækkelige til at vise, at der er „en Skævhed“ i dette Verdensbillede; idet Iagttagerens egen Klode indtager en Særstilling i det, kan man sige, at det ligesom det gamle græske er præget af hans eget, de almene Naturlove uved- kommende Forhold til denne Klode, om end paa en helt an- den Maade. Nu ved den relativistiske Fysiker ganske vist,