Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

40 Æterteoriens Verdensbillede at denne Skævhed staar i Sammenhæng med Valget af Koordi- natsystem. En Iagttager paa en anden Klode vilde i et paa samme Maade dannet Verdensbillede faa en ganske tilsva- rende Skævhed, men med en Særstilling for denne Iagttagers Klode. Men det var umuligt at danne et Verdensbillede uden Skævhed — et, der kunde tilfredsstille som universalt Ver- densbillede. I Stedet for et saadant enkelt eller „entydigt“ Verdensbillede bød Relativitetsteorien en Mangfoldighed af Verdensbilleder, hvert belastet med sin individuelle Skævhed. Idet denne Skævhed var af samme Art i de forskellige Ver- densbilleder, der alle betragtedes som lige gode, fik man Ensartethed eller Symmetri som Surrogat for den opgivne En- hed; og lod de enkelte Verdensbilleder sig end ikke forlige indbyrdes, var det dog muligt, at omsætte det ene til det andet ved simple Formler, — altsaa atter et Surrogat: Om- sættelighed for Overensstemmelse. Under disse Omstændig- heder lyder det næsten som en blodig Ironi, naar en af den nye Læres Tilhængere i sin Begejstring opstiller den Paa- stand, at Einsteins Teori bragte større Enhed i vort Verdens- billede. En langt mere rammende Karakteristik af det, den nye Lære syntes at føre i sit Skjold, giver en anden af dens Tilhængere, J. Petzoldt, idet han siger, at enhver af de rela- tivt til hverandre bevægede Iagttagere lever i sin egen Rum- Tidsverden, uden Vinduer til de andres Verden. Naar Einsteins Lære til Trods for, at meget ved den kunde synes uforstaaeligt og urimeligt, dog hurtigt vandt stor og be- gejstret Tilslutning, kan der vel nok have været nogen Ro- mantik med i Spillet. Det var for Fysikerne en Tanke af for- førende Storhed, at deres eksperimentale og matematiske Ar- bejdsmetoder skulde skabe Grundlaget for en fuldstændig For- vandling af vore Forestillinger om Rum og Tid og saaledes føre til en epokedannende filosofisk Opdagelse, som Filo- soffernes Spekulationer ikke havde ladet nogen ane. Men Hovedgrunden var dog, at Einstein med et dristigt Snit skar gennem det, der var blevet Fysikkens gordiske Knude, og