Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Stoffets Energiindhold 41 at den tillige aabnede rige Muligheder for frugtbar fysisk Forskning. Ud fra den Grundsætning, han opstillede, kunde man nem- lig drage nye Slutninger om forskellige fysiske Forhold. Da de i Forhold til forskellige Iagttagere hvilende Koordinat- systemer skal være ganske ligestillede, skal de matematiske Udtryk for de fysiske Love have samme Form, hvad enten man henfører Stillinger og Bevægelser til det ene Koordinat- system eller til det andet. Nu kan man imidlertid som oven- for antydet gaa over fra det ene System til det andet ved simple Regneregler (Transformationsformler), og skulde man da finde, at Udtrykket for en eller anden Lov derved forandrer Form, saa maa denne Lov i Følge Einsteins Grundsætning være urigtig, og baade i saadanne Tilfælde og ved fysiske Forhold, for hvilke man endnu ikke har opstillet Love, kan man vejledes til at udfinde den rette Lov, idet man søger at give den en Form, som tilfredsstiller Grundsætningen. En af de mærkeligste Slutninger, man har draget ad denne Vej, er den, at et Legemes Vægt eller Masse maa henholdsvis vokse eller aftage, naar Legemet modtager eller afgiver Varme eller i det hele taget faar sit Forraad af Arbejdskraft eller Energi forøget eller formindsket, og at ethvert Gram Stof blot i Kraft af sin Masse indeholder en Energimængde af saa uhyre Størrelse, at hvad en Ton Kul kan afgive ved sin Forbrænding, er ubetydeligt i Forhold dertil. Ganske vist er der ingen Udsigt til, at vi kan drage denne Energi frem, saa at vi f. Eks. kunde opvarme vort Hus i hele vor Levetid ved et Gram Flintesten i Stedet for ved Kul, men naturligvis har Opdagelsen en overordentlig stor Betydning for den fysi- ske Videnskab. Rigtigheden af den lod sig vel ikke direkte godtgøre; men der var dog nok som tydede paa, at man ad den af Einstein anviste Vej kom til rigtige Resultater. At man maatte opgive at danne sig et entydigt, anskueligt Verdensbillede var efter manges Mening ingen afgørende Indvending mod Einsteins Lære, idet man efter deres Me-