Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stoffets Energiindhold
41
at den tillige aabnede rige Muligheder for frugtbar fysisk
Forskning.
Ud fra den Grundsætning, han opstillede, kunde man nem-
lig drage nye Slutninger om forskellige fysiske Forhold. Da
de i Forhold til forskellige Iagttagere hvilende Koordinat-
systemer skal være ganske ligestillede, skal de matematiske
Udtryk for de fysiske Love have samme Form, hvad enten
man henfører Stillinger og Bevægelser til det ene Koordinat-
system eller til det andet. Nu kan man imidlertid som oven-
for antydet gaa over fra det ene System til det andet ved
simple Regneregler (Transformationsformler), og skulde man
da finde, at Udtrykket for en eller anden Lov derved forandrer
Form, saa maa denne Lov i Følge Einsteins Grundsætning
være urigtig, og baade i saadanne Tilfælde og ved fysiske
Forhold, for hvilke man endnu ikke har opstillet Love, kan
man vejledes til at udfinde den rette Lov, idet man søger at
give den en Form, som tilfredsstiller Grundsætningen. En
af de mærkeligste Slutninger, man har draget ad denne Vej,
er den, at et Legemes Vægt eller Masse maa henholdsvis
vokse eller aftage, naar Legemet modtager eller afgiver Varme
eller i det hele taget faar sit Forraad af Arbejdskraft eller
Energi forøget eller formindsket, og at ethvert Gram Stof
blot i Kraft af sin Masse indeholder en Energimængde af saa
uhyre Størrelse, at hvad en Ton Kul kan afgive ved sin
Forbrænding, er ubetydeligt i Forhold dertil. Ganske vist er
der ingen Udsigt til, at vi kan drage denne Energi frem,
saa at vi f. Eks. kunde opvarme vort Hus i hele vor Levetid
ved et Gram Flintesten i Stedet for ved Kul, men naturligvis
har Opdagelsen en overordentlig stor Betydning for den fysi-
ske Videnskab. Rigtigheden af den lod sig vel ikke direkte
godtgøre; men der var dog nok som tydede paa, at man ad
den af Einstein anviste Vej kom til rigtige Resultater.
At man maatte opgive at danne sig et entydigt, anskueligt
Verdensbillede var efter manges Mening ingen afgørende
Indvending mod Einsteins Lære, idet man efter deres Me-