Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

42 Æterteoriens Verdensbillede ning maa føle sig tilfreds med en Sammenknytning af de iagttagne Fænomener i matematiske Formler (smign. S. 15). For mange andre staar imidlertid Kravet om Anskuelighed ved den fysiske Forskning som ligesaa berettiget. For dem kan Fysikernes Arbejde ogsaa betragtes som en Fortsættelse af det Arbejde, hvorigennem allerede Barnet i Vuggen begyn- der af Sanseindtrykkenes brogede Mangfoldighed at udforme et anskueligt Verdensbillede, i hvilket efterhaanden alt det iagttagne kan indordnes entydigt i Rum og Tid. De har derfor svært ved at bøje sig for Relativitetslærens Krav om Opgi- velse af en saadan Indordning. Vi staar da overfor det Spørgs- maal: Er Kravet tvingende, eller beror det paa et Fejlsyn? Den oprindelige Relativitetslære kunde i alt Fald ikke be- tragtes som sidste Ord i Sagen. Einstein havde i Virkelig- heden, da han opstillede den, paa flere Maader gjort sig Sagen for let. Naar han kastede Æteren over Bord, maatte en Række „Tomrumsproblemer“ melde sig med Krav paa Be- svarelse. Mellem dem var det til Newtons Mekanik knyttede Problem, hvorfor Bevægelseslovene gjaldt i et Koordinat- system, der var fastlagt i Fiksstjerneverdenen, men f. Eks. ikke i et, der med Jorden roterede i Forhold til denne. Dette Problem havde Einstein ladet ligge; i den oprindelige Relativi- tetsteori betragtedes kun Koordinatsystemer, for hvilke Inertiens Lov gjaldt, og hvori Lyset bevægede sig jævnt og retliniet, og de Iagttagere, hvis Bedømmelse af Rum- og Tids- forhold sammenlignedes, skulde bevæge sig jævnt og ret- liniet i Forhold til hinanden. Men det var aabenbart en be- tænkelig Sag paa et fysisk Grundlag af saa speciel Art at stille Krav om en dybtgaaende Ændring i vor hele Rum- og Tidsopfattelse samtidig med, at et af de fundamentaleste fysi- ske Problemer vedrørende Legemernes Bevægelse i Rummet laa hen i Mørke. Einstein indsaa ret hurtigt, at hans oprindelige Relativi- tetsteori var altfor speciel. Han tog fat paa den store Opgave at opbygge en „almen Relativitetsteori“, som i Modsætning