Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Kan det søndrede Verdensbillede heles? 43 til „den specielle Relativitetsteori“ inddrog alle mulige Hen- førelsessystemer under Betragtningen. Vi har i Indledningen omtalt de store Resultater, hvortil han er naaet ved Opbyg- ningen af denne vidtspændende Teori. Det kunde imidlertid synes, som om denne almene Teori saa langt fra at hele det søndrede Verdensbillede, tværtimod fjerner os endnu læn- gere fra et anskueligt, entydigt Verdensbillede og kræver en endnu dybere Ændring af vor Rum- og Tidsopfattelse end den specielle Relativitetslære. Einstein siger selv, at den Modifikation, Teorien om Rum og Tid har undergaaet ved den specielle Relativitetsteori, vel er dybtgaaende, men at den almene Relativitetsteori ,.berøver Rummet og Tiden den sidste Rest af Objektivitet“, og heri kunde synes at ligge en meget stærk Afvisning af Muligheden for Dannelsen af et Verdensbillede, hvor alt fremtræder entydigt ordnet i Rum- mets og Tidens Form. Vi skal senere komme dybere ind paa Spørgsmaalet om Einsteins Teoriers Forhold til vor Rum- og Tidsopfattelse; men foreløbig vil vi uden at lade os afskrække af Udsagn som det anførte, undersøge, om vi ikke ud fra Betragtninger, der staar paa den almindelige Rum- og Tidsanskuelses Grund, kan naa til et entydigt, med de Michelson’ske og Einstein’- ske Kendsgerninger stemmende Verdensbillede, der er be- friet for de tidligere omtalte Mangler saa vel ved Newtons Teori som ved Æterteorien. III. DET RELATIVISTISKE VERDENSBILLEDE Naar Verdensæteren har indtaget en saa omstridt Stilling i Fysikken — af nogle anset for den materielle Verdens Grundsubstans, af andre regnet for blot et Fantasifoster — maa Hovedgrunden dertil søges i, at selve Æterforestil- lingen altid har været behæftet med Uklarhed, og der kan næppe være Tvivl om, at man ved at frigøre sig for denne