Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
38 Æterteoriens Verdensbillede vægelse i Rummet, et Fremskridt i Erkendelse. Naar Æter- teoriens Tilhængere til Trods for deres Indrømmelse af, at ingen af de forskellige Iagttagere ved nogetsomhelst iagttage- ligt var udmærket fremfor de andre som den, hvis Tidsind- ordning var den rette, ikke desmindre hævdede, at en af Iagt- tagerne i Virkeligheden indtog en saadan Særstilling, saa var dette et uholdbart Standpunkt og et haabløst Forsøg paa at redde den gamle Tidsopfattelse; thi kun det, som kan frem- træde for vor Iagttagelse, kan betragtes som reelt. — I dette Krav, at det, der skal anses for reelt, maa være iagttageligt, ligger naturligvis ikke, at det just skal kunne iagttages ved de Midler, vi faktisk har til Raadighed. Vi anser Negrene i Afrika for reelle, skønt de er usynlige for os i Norden, og Grunde af forskellig Art fører os til at antage Eksistensen af talrige Stjerner, som vi ikke kan opdage selv med de stærke- ste Kikkerter, det overhovedet er muligt at lave; vi forlanger blot, at de skal være „principielt iagttagelige“, d.v. s., at de kunde fremtræde for vor Iagttagelse, hvis vi kom dem nær nok eller tilvejebragte visse andre for Iagttagelsen nødven- dige Betingelser. Kendetegnene paa Bevægelse i Æteren syntes imidlertid at være principielt utilgængelige for Iagt- tagelse. Med Opfattelsen af Rumforholdene var Forholdet ganske tilsvarende. Forskellige i Forhold til hverandre bevægede Iagttagere vilde fælde forskellige Domme om Længder og Former; men efter Einsteins Syn paa Sagen, er deres Domme herom ligeberettigede ligesaa vel som deres Domme om Sam- tidighed og Tidslængder. Ligestorhed af Rumstørrelser er ligesom Samtidighed noget relativt. Relativeringen af Tidsopfattelsen og Relativeringen af Rum- opfattelsen staar i Virkeligheden i nøjeste Forbindelse med hinanden. Man kan indse dette ved at overveje, hvad der sker, naar en Iagttager med en Maalestok vil udmaale Læng- eten af en Stang, som bevæger sig forbi Maalestokken, glidende langs denne. Idet Stangen ligger an mod Maalestok-