Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
46 Det relativistiske Verdensbillede kræver et særligt Medium til deres Forklaring, og begribelige, eller i alt Fald mere begribelige Berøringskræfter er dog baade uholdbar for Tanken og uden Rødder i Nutidens Fy- sik. For denne er de faste Legemers Grænser ikke de skarpe sammenhængende Grænseflader, vore umiddelbare Sanse- indtryk gav os Forestilling om, men Grænseterritorier for den Samling af Atomer, hvoraf Legemerne bestaar, og Ato- merne er selv atter sammensatte af negativ elektriske Elek- troner og positiv elektriske Atomkerner, som hver danner sit elektromagnetiske Kraftfelt. Naar f. Eks. en Bold standses af en Væg, er det, hvori Bolden søger at trænge ind, ikke et skarpt afgrænset „stoffyldt“ Rum, men en Samling af disse ved Elektronernes og Atomkernernes Centrer lokaliserede Kraftfelter. Selve Elektronerne og Atomkernerne synes nok at have skarpe Grænser — en Elektrons Tværmaal angives saaledes til 3—4 Billiontedel Millimeter —; men der er Grund til at tro, at ogsaa disse Grænser vilde blive ube- stemte, om vi kunde trænge endnu dybere ind i Stoffets Natur. Ved de saakaldte Berøringsvirkninger er Atomer fra de to Legemer saa nær hinanden, at de Kraftfelter, der hører til et Atoms elektriske Bestanddele, kan gøre sig gældende hver for sig overfor Bestanddelene af det andet Atom. Men Atomets Størrelse, d. v. s. den største Afstand mellem dets Bestanddele, er saa ringe, at blot saa langt som en Tusinde- del Millimeter fra det, vil Felterne fra dets enkelte elektriske Dele praktisk talt være smeltet sammen til et enkelt Felt — „et Neutralfelt“ kan vi kalde det —, som ikke har elektriske Felters Egenskaber, men derimod er karakteriseret ved den Newton’ske Tiltrækning ind mod Atomet, der med andre Ord virker som en lille Klode. (I Fig. 8 er Forskellen antydnings- vis illustreret ved Atomer af simpleste Art med een Atom- kerne og een derom kredsende Elektron). Vi kan derfor sige, at hvad der kendetegner de Rum- partier, vi almindeligt kalder stoffyldte, er, at vi her har at gøre med ejendommelige, stærkt varierende elektriske Felter,