Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Det relativistiske Verdensbillede
kræver et særligt Medium til deres Forklaring, og begribelige,
eller i alt Fald mere begribelige Berøringskræfter er dog
baade uholdbar for Tanken og uden Rødder i Nutidens Fy-
sik. For denne er de faste Legemers Grænser ikke de skarpe
sammenhængende Grænseflader, vore umiddelbare Sanse-
indtryk gav os Forestilling om, men Grænseterritorier for
den Samling af Atomer, hvoraf Legemerne bestaar, og Ato-
merne er selv atter sammensatte af negativ elektriske Elek-
troner og positiv elektriske Atomkerner, som hver danner sit
elektromagnetiske Kraftfelt. Naar f. Eks. en Bold standses
af en Væg, er det, hvori Bolden søger at trænge ind, ikke et
skarpt afgrænset „stoffyldt“ Rum, men en Samling af disse
ved Elektronernes og Atomkernernes Centrer lokaliserede
Kraftfelter. Selve Elektronerne og Atomkernerne synes nok
at have skarpe Grænser — en Elektrons Tværmaal angives
saaledes til 3—4 Billiontedel Millimeter —; men der er
Grund til at tro, at ogsaa disse Grænser vilde blive ube-
stemte, om vi kunde trænge endnu dybere ind i Stoffets Natur.
Ved de saakaldte Berøringsvirkninger er Atomer fra de to
Legemer saa nær hinanden, at de Kraftfelter, der hører til
et Atoms elektriske Bestanddele, kan gøre sig gældende
hver for sig overfor Bestanddelene af det andet Atom. Men
Atomets Størrelse, d. v. s. den største Afstand mellem dets
Bestanddele, er saa ringe, at blot saa langt som en Tusinde-
del Millimeter fra det, vil Felterne fra dets enkelte elektriske
Dele praktisk talt være smeltet sammen til et enkelt Felt —
„et Neutralfelt“ kan vi kalde det —, som ikke har elektriske
Felters Egenskaber, men derimod er karakteriseret ved den
Newton’ske Tiltrækning ind mod Atomet, der med andre Ord
virker som en lille Klode. (I Fig. 8 er Forskellen antydnings-
vis illustreret ved Atomer af simpleste Art med een Atom-
kerne og een derom kredsende Elektron).
Vi kan derfor sige, at hvad der kendetegner de Rum-
partier, vi almindeligt kalder stoffyldte, er, at vi her har at
gøre med ejendommelige, stærkt varierende elektriske Felter,