Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Berøringskræfter og Afstandskræfter 45 Form eller flytte sig, men slet ikke være fælles med hin- anden om nogen Del af Rummet. Vi har jo Eksempler nok paa, at Legemer paavirker hin- anden, d. v. s. ændrer hinandens Bevægelsestilstand, skønt det, man plejer at regne for deres Grænseflade, er i betydelig Afstand fra hinanden. En Magnets Nordende hemmer en an- den Nordendes Nærmelse, længe inden de har „berørt“ hin- anden : de „frastøder hinanden“. I Gravitationsvirkningen eller den Newton’ske Tiltrækning mellem Kloder og andre Legemer har vi et Eksempel paa en Bevægelsesændring af modsat Art, idet Legemerne her inden Berøringen paaskyn- der hinandens Nærmelse: de „tiltrækker hinanden“. Magnet- eller Gravitationsvirkningen betragtedes tidligere som væsens- forskellig fra Virkningen i Grænseflader. Om denne sagde man, at det var en „Berøringsvirkning“, eller at den skyldtes „Berøringskræfter“. Den anden kaldte man en „Afstands- eller Fjernvirkning“ eller en Virkning af „Afstandskræfter“. Man indførte ogsaa i Fysikken den Udtryksmaade, at der omkring Magneten eller det tiltrækkende Himmellegeme var et „Kraftfelt“ — et Magnetfelt eller et Gravitationsfelt —; men de fleste opfattede dette paa en tom, matematisk Maade, blot som Udtryk for, at andre Legemer her fik visse Bevæ- gelsesforandringer. Det Rum, hvor der var saadanne Kraft- felter, opfattedes som „tomt“, og Kraftvirkningen gennem det tomme Rum mellem Kloder, der var adskilt med Millioner af Mil, stod fremdeles som en Fjernvirkning, der syntes mange naturstridig eller utænkelig, fordi en Ting ikke kan virke, hvor den ikke er. Man mente saa at kunne komme ud over Vanskeligheden ved den Antagelse, at der foruden de tiltrækkende Kloder var et ubekendt Stof, et Medium (Æte- ren), der udfyldte det tomme Rum mellem dem; derved skulde de ellers ufattelige Afstandskræfter kunne forklares. Ved Berøringsvirkningen fandt man derimod ikke et særligt Medium nødvendigt for Forstaaelsen, da de hinanden paa- virkende Legemer her var „paa samme Sted“. Denne Forestilling om ubegribelige Afstandskræfter, der