Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

60 Einsteins oprindelige Relativitetsteori betød nu det, der svarede til en saadan Drejning af Koordinat- systemet, netop den Ændring af Verdensbilledet eller Fæno- menernes Indordning efter Rum og Tid, som i Følge Ein- steins Teori fandt Sted, naar man gik over fra en Iagttagers Betragtningsmaade til en andens. Det er særlig til dette For- hold, der sigtes med de i Indledningen citerede Ord af Min- kowski om Rummet og Tiden. Naar det ser ud, som om en saadan „Koordinatdrejning“ er fuldt tilladelig, d. v. s. at de forskellige „Stillinger“ af Rum-Tidskoordinatsystemet fysisk set er ganske ligestillede, saa er det imidlertid, fordi den feltdannende Verden ligesaa lidt var medtaget i Minkowskis Fremstilling som i Einsteins oprindelige Relativitetsteori. Lige- saa lidt som denne betød derfor Minkowskis Fremstilling en filosofisk Revolution, et højere Syn paa Rummet og Tiden. Minkowski selv var ikke fri for Illusioner i denne Ret- ning. Grebet af Begejstring ved Udsigten til, at dristige mate- matiske Tankebygninger skulde materialiseres ved Fysikkens solide Stof udbryder han: „Det vilde tjene Matematikerne til Ære og aabenbart vække grænseløs Forbavselse hos den øv- rige Menneskehed, at Matematikerne alene ved deres Fantasi havde skabt et stort Omraade, som en skønne Dag skulde faa den fuldkomneste reale Eksistens, skønt disse Idéens Ar- bejdere aldrig havde stillet sig et saadant Maal for Øje“. Det er da ikke saa mærkeligt, at mange andre har været tilbøjelige til at se noget vidunderligt og mystisk i Indførelsen af Tiden som fjerde Dimension. Som et morsomt Eksempel paa, hvilke mærkelige Anskuelser derved kan fremkaldes, skal det anfø- res, at en ung Mand, der havde læst om Minkowskis Sy- stem og den Rolle, det imaginære Tal |/—1 spillede deri, erklærede, at nu havde han endelig forstaaet, hvad et imagi- nært Tal egentlig var; det var aabenbart Forholdet mellem Tiden og Rummet! I Virkeligheden viser denne Indførelse af |/—1 snarere med særlig Tydelighed, at det kun drejer sig om en matematisk Fremstillingsform. Hvad Indførelsen af Tiden som „fjerde Dimension i Virke-