Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Geometrisk Rum-Tidsfremstilling 61 ligheden betyder, naar man ser mere nøgternt paa Sagen, for- staas lettest, naar vi betragter en tilsvarende Fremgangs- maade, der er tilgængelig for Anskuelsen, idet vi giver en Rum-Tidsfremstilling af en Bevægelse i en Plan, f. Eks. en Cirkelbevægelse om et Punkt. I Fig. 10 er O Cirklens Cen- trum. Partiklens Plads i Planen til et eller andet Tidspunkt angives ved dens Afstande x og y fra de to Koordinatakser X og Y. Vi kan imidlertid nu indføre Tiden som tredje Koordi- nat. Vi vil antage, at Partiklen befinder sig ved A til det Tids- punkt, vi regner Tiden ud fra; naar den er i et vist andet Punkt c, vil der være gaaet en Tid z, som vi i en passende valgt Enhed (f. Eks. 1 Sekund repræsenteret af 1 Centimeter el. a.) afsætter opad paa en Linie gennem c vinkelret paa XY-Planen; derved kommer vi til et Punkt C, hvis tre Ko- ordinater x, y og z angiver baa- de Partiklens Plads i Planen og den Tid, den har brugt om at Fig. 10. Ruin-Tidsfremstilling af en Bevægelse. naa saa langt fra A. Linien A BCD .... gennem saadanne Punkter er da Partiklens Rum-Tidslinie. Jo langsommere Partiklen bevæger sig, des stejlere vil Rum-Tidslinien stige; thi des længere Tid vil der f. Eks. være gaaet, naar den har tilbagelagt et kvart Omløb. Er Bevægelsen jævn, Hastig- heden altsaa uforandret, vil Rum-Tidslinien stige jævnt eller med andre Ord være en Skruelinie som forudsat paa Figuren. Bevæger der sig i Planen en anden Partikel, hvis Bane skæ- rer den førstes, vil de to Rum-Tidslinier i Almindelighed gaa klar af hinanden; kun dersom Partiklerne kommer til Bane- skæringspunktet paa samme Tid, vil Rum-Tidslinierne skære hinanden; deres Skæring i et „Rum-Tids-Punkt“ angiver alt- saa et Møde mellem de to Partikler eller Legemer (f. Eks. et Sammenstød mellem en Planet og en Komet, hvis Fremstil-