Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Einsteins oprindelige Relativitetsteori
lingen angik saadanne Himmellegemer). — Den her antydede
Rum-Tidsfremstilling kan være meget bekvem; men der er
aabenbart ikke det mindste mystiske ved Sagen.
Naar det i det foregaaende er sagt, at vi ved at indføre de
Lorentz’ske Forandringer af Maalestokke og Ure faar et en-
tydigt Verdensbillede og kan opretholde vor naturlige Rum-
og Tidsopfattelse, vilde mange maaske indvende, at disse
Forandringer kun er Regnestørrelser, ikke reelle Ændringer,
da vi ikke kan paavise dem ved Maalinger saaledes som de
reelle Ændringer, der skyldes Tryk, Temperatur o. desl. Nu
er det ganske vist sandt, at de ikke kan opdages ved Maa-
linger indenfor et materielt System, hvor alle Partier bevæ-
ger sig med samme Hastighed og Retning i Neutralfeltet el-
ler med andre Ord alle faar samme „Ætervind“ (se S. 31);
men naar forskellige Partier bevæger sig forbi hinanden, maa
man dog sige, at de gør sig bemærkede ved den Uoverens-
stemmelse, der bliver mellem de forskellige Iagttageres Be-
dømmelse af Længder og Tider. Og paa et fast Legeme, som
roterer, saa at dets enkelte Dele bevæger sig med forskellig
Hastighed og Retning i Neutralfeltet, kunde disse Forandrin-
ger træde ligesaa umiddelbart frem og gøre et ligesaa reelt
Indtryk som Forandringer ved Temperatur og Tryk — vel at
mærke, hvis de var store nok. I Praksis er de rigtignok saa
overordentlig smaa, at de af den Grund unddrager sig direkte
Iagttagelse selv ved de allerfineste Maalemetoder, og vi maa
derfor nøjes med Tankeeksperimenter; men til Belysning af
Sagens Natur kan de ogsaa være gode.
Vi vil da tænke os en Skive S, (Fig. 11), hvorpaa vi har
lagt en Række smaa Maalestokke b, b . . . efter en Radius fra
Centrum til et Punkt af Omkredsen, stødende op til hinanden
og endvidere anbragt andre smaa Maalestokke a, a . . . . vin-
kelret paa Radius i forskellige Afstande (se den første Teg-
ning paa Fig. 11). Nøjagtigt ud for Enderne af alle Maale-
stokkene er der indridset fine Mærker paa Skiven. Nu sættei
vi Skiven i hurtig Omdrejning. Derved vil der opstaa Centri-