Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

64 Einsteins oprindelige Relativitetsteori stokkene a ikke længer slutte til Mærkerne paa Skiven ved deres Ender, og de iagttagne Forkortninger (se den anden Tegning paa Fig. 11) er netop Lorentz-Forkortningerne; mere direkte kan man næppe forlange, at disses Fremtrædemaade skal være. At de dog ikke kan gøres synlige i et virkeligt Forsøg, vil man indse, naar det angives, at Forkortningen selv ved en Hastighed af 300 Meter i Sekundet kun er en Tobiiliontedel af Maalestokkens Længde. — Var Skiven meget tynd kunde den slaa sig, d. v. s. bule ud paa Midten, hvor- ved Omkredsen kunde blive mindre, uden at Linien fra Midt- punktet til Randen maalt langs den krummede Skive for- mindskedes. Forholdene har i det hele megen Lighed med dem, der vilde indtræde, naar Skiven blev afkølet stærkere ved Ran- den end ved Centrum; ganske vist indtræder herved ogsaa nogen Sammentrækning efter Radien; men Længdeforandrin- gerne fremtræder ikke i dette Tilfælde som mere reelle end i det foregaaende. En anden Sag er det, at den ydre Aarsag til dem her vil være let at paavise (de til Afkølingen benyt- tede Midler), medens vi har maattet spinde et Net aF Tanke- traade for at erkende Bevægelsen i Forhold til den feltdan- nende Verden som Aarsag til de Lorentz’ske Sammentræk- ninger. , . Vi har her taget saa stærk Afstand fra den Einstein ske Synsmaade, fordi den har forvoldt unødig Uklarhed og Strid, og der kan ikke være Tvivl om, at Einstein selv har et ikke ringe Ansvar herfor ved sine Udtryksmaader. Ikke mindst gælder dette om Fremstillingen i Einsteins fængslende og i mange Henseender ypperlige lille Bog „Ueber die spezielle und die allgemeine Relativitätstheorie“, som antagelig vil være adskillige af Læserne bekendt. Men samtidig maa det fremhæves, at de Einstein’ske Vedtægter har været i høj Grad nyttige for Problemernes Behandling, og at hans Syns- maader, hvad der end pædagogisk og filosofisk kan indven- des mod dem, har været yderst frugtbare ved Opbygningen