Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Vi iagttager kun Rum-Tidssammenfald 65 af den mere omfattende Teori. Tillige maa det erkendes, at Einstein har bidraget til Uddybning af vor Rum- og Tids- opfattelse, idet han stærkt har fremhævet noget meget væ- sentligt ved den. Der sigtes herved til det Forhold, at vi i Virkeligheden slet ikke direkte kan iagttage Størrelsen af Længder og Tidsrum. Ved Maalinger er det, man virkelig iagttager, Sammenfald eller „Koincidenser“ dels af bestemte Mærker paa Maale- stokke med visse Punkter paa Legemerne, af Billedpunkter med fine Traade i Kikkerter o. s. v. dels af Tidspunkter, an- givne ved Ure, med visse Begivenheder, og det er i det hele taget saadanne Rum-Tidssammenfald, der danner Grundlaget for vor Indordning af alt, hvad vi iagttager, efter Rum og Tid. Naar vi f. Eks. ved et Væddeløb finder, at en Rytter er 58 Sekunder om at tilbagelægge en Kilometer, saa er det, vi virkelig iagttager, den Kendsgerning, at Rytteren passerede, d. v. s. for vort Øje faldt sammen med, et vist Udgangsmærke, samtidig med at vi satte vort Stoppeur i Gang, saa at Viseren begyndte sin Vandring fra Urets Nul- mærke, og endvidere, at Viseren faldt sammen med et vist andet Mærke paa Uret i det Øjeblik, da Rytteren passerede Endepunktet af Kilometerstrækningen (nøjagtigere sagt, at Lysbud om disse to Begivenheder naar vort Øje i samme Øje- blik). At denne Strækning er en Kilometer, vil blot sige, at den kunde deles i 1000 Stykker, hvis to Endepunkter sam- tidig kunde bringes til Sammenfald med hver sit Endepunkt af en Metermaalestok. Og at Tiden for Løbet er 58 Sekun- der, vil f. Eks. sige, at den kan deles i 58 Tidsrum, beteg- nede paa Urskiven ved Mærker, som Viseren kunde passere et for et samtidig med hvert af 58 paa hinanden følgende Slag af et Sekundpendul paa et Normalur. Det er nu indlysende, at hvis baade Metermaalestokken og Hestens Løbestrækning blev dobbelt saa lange, og Hestens Fart samtidig blev dobbelt saa stor, medens Sekundpendulets Svingningstid og Tiden for Urviserens Gang fra et Mærke til Helge Holst: Vort fysiske Verdensbillede 5