Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Einsteins oprindelige Relativitetsteori
det paafølgende forblev uforandrede, vilde ganske de samme
Sammentræf indtræde. Naar vi ikke vidste, at Maalestokken
var forlænget, vilde vi stadig udmaale Løbestrækningen til
1 Kilometer og finde, at Rytterens Fart var 1 Kilometer i
58 Sekunder. Naturligvis vilde man straks opdage Maale-
stokkens Forandring allerede derved, at den nu var blevet
længere end En selv. Men tænkte vi os, at alle Længder i
Verden blev fordoblede og alle Bevægelser samtidig blev
dobbelt saa hurtige*), vilde vi ikke paa nogen Maade kunne
opdage det — netop fordi alle „Sammenfald“ af baade be-
vægede og hvilende Legemer vilde finde Sted ganske som
før og paa samme Tidspunkter. Ganske ligesaa vilde det gaa,
hvis alle Perioder — Sekundpendulets Svingningstid, Jordens
saa vel som alle Urviseres Omløbstid o. s. v. — blev halvt
saa lange og alle Bevægelser dobbelt saa hurtige, medens
Længderne ikke forandredes, og mere i Almindelighed, hvis
alle Længder forandredes i et Forhold, og alle Tider for Be-
vægelser mellem to bestemte Mærker i samme eller et andet
Forhold. Vi maa dog herved forudsætte, at Forandringerne
ikke blot rammer den fysiske Verden, men ogsaa vort Be-
vidsthedsliv, saa at Forestillingernes Vekslen, Tankernes
Forløb o. s. v. bliver dobbelt saa hurtig, da vi ellers vilde faa
et Indtryk af, at det ydre Verdensløb blev hurtigere; men
da vort Bevidsthedsliv er paa det nøjeste forbundet med de
fysiske Processer i vor Hjerne, tør vi gaa ud fra, at det vilde
følge med i den forandrede Takt, og under denne Forudsæt-
ning vilde vi slet ikke mærke noget til, at den var blevet en
anden.
Vi kan godt sige, at det er den heller ikke. Saadanne
Forandringer, der rammer alle Længder og Tider ligeligt,
*) Dermed vilde Sekundpendulets Svingningstid og alle andre Perioder som
kan bruges til Tidsbestemmelse — f. Eks. Jordens Omløbstid (Døgnet) for-
bliver uforandrede; thi da Pendulets Længde fordobles, skal alle Dele af det
jo netop bevæge sig dobbelt saa hurtigt for at fuldføre Svingningen mellem
de to Yderstillinger i samme Tid som før