Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
66 Einsteins oprindelige Relativitetsteori det paafølgende forblev uforandrede, vilde ganske de samme Sammentræf indtræde. Naar vi ikke vidste, at Maalestokken var forlænget, vilde vi stadig udmaale Løbestrækningen til 1 Kilometer og finde, at Rytterens Fart var 1 Kilometer i 58 Sekunder. Naturligvis vilde man straks opdage Maale- stokkens Forandring allerede derved, at den nu var blevet længere end En selv. Men tænkte vi os, at alle Længder i Verden blev fordoblede og alle Bevægelser samtidig blev dobbelt saa hurtige*), vilde vi ikke paa nogen Maade kunne opdage det — netop fordi alle „Sammenfald“ af baade be- vægede og hvilende Legemer vilde finde Sted ganske som før og paa samme Tidspunkter. Ganske ligesaa vilde det gaa, hvis alle Perioder — Sekundpendulets Svingningstid, Jordens saa vel som alle Urviseres Omløbstid o. s. v. — blev halvt saa lange og alle Bevægelser dobbelt saa hurtige, medens Længderne ikke forandredes, og mere i Almindelighed, hvis alle Længder forandredes i et Forhold, og alle Tider for Be- vægelser mellem to bestemte Mærker i samme eller et andet Forhold. Vi maa dog herved forudsætte, at Forandringerne ikke blot rammer den fysiske Verden, men ogsaa vort Be- vidsthedsliv, saa at Forestillingernes Vekslen, Tankernes Forløb o. s. v. bliver dobbelt saa hurtig, da vi ellers vilde faa et Indtryk af, at det ydre Verdensløb blev hurtigere; men da vort Bevidsthedsliv er paa det nøjeste forbundet med de fysiske Processer i vor Hjerne, tør vi gaa ud fra, at det vilde følge med i den forandrede Takt, og under denne Forudsæt- ning vilde vi slet ikke mærke noget til, at den var blevet en anden. Vi kan godt sige, at det er den heller ikke. Saadanne Forandringer, der rammer alle Længder og Tider ligeligt, *) Dermed vilde Sekundpendulets Svingningstid og alle andre Perioder som kan bruges til Tidsbestemmelse — f. Eks. Jordens Omløbstid (Døgnet) for- bliver uforandrede; thi da Pendulets Længde fordobles, skal alle Dele af det jo netop bevæge sig dobbelt saa hurtigt for at fuldføre Svingningen mellem de to Yderstillinger i samme Tid som før