Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Fortrækninger af Verden 67 saa at det er umuligt at opdage dem, er blot Fantasifostre; vi kan slet ikke forbinde nogen Mening med at sige, at de virkelig er foregaaede. Vi kan overhovedet kun sammenligne Længder eller Tider — maale en Længde med en anden, et Tidsrum med et andet, men ikke tænke os dem af „absolut Størrelse“. Vi kan imidlertid gaa et Stykke videre, idet vi tænker os Længder paa forskellige Steder forlænget eller forkortet ulige meget. Hvis blot alle Længder og alle Hastigheder paa sam- me Sted forandres i samme Forhold, vilde en saadan For- trækning af Verden ikke mærkes af os. Vi kan bedst fore- stille os en saadan Fortrækning ved at tænke paa et Hul- spejlbillede af et eller andet Parti. I Billedet er Forholdene mellem de forskellige Afstande helt andre end i det afbil- dede Parti af Yderverdenen, og vi finder derfor Billedet gan- ske fortrukket; men baade under Hvile og Bevægelse vil Punkter, der berører hinanden i Yderverdenen, samtidig be- røre hinanden i Billedet. Vi har med andre Ord her de samme Sammenfald. Hvis vort Spejlbillede var levende og udmaalte sin Spejlverden samtidig med, at vi udmaalte vor, saa vilde dette Spejlmenneske med sin Spejlmaalestok finde ganske de samme Resultater som vi; thi Maalestokken vilde overalt være forlænget eller forkortet i samme Forhold som de Længder, han udmaalte. Levede man i en saaledes fortrukken Verden, vilde man derfor ikke opdage, at den var fortrukken. Fig. 12 illustrerer en tilsvarende Fortrækning paa anden Maade. Paa en plan Gummiplade er tegnet to Sæt paa hin- anden vinkelrette Linier, der danner et Net af Smaakvadrater, hvis Sider f. Eks. kan forestille en Meter. Dersom man nu spiler Gummipladen ud paa en eller anden vilkaarlig Maade som vist i Fig. 13, vil vi sc, 3t Kvadraterne fortrækker sig, at Meterstykkerne faar ulige Længde og at Linieskærings- punkter, der før laa paa en Cirkel eller en ret Linie, nu kommer til at danne helt andre Linier. Lad os tænke os, at der paa Pladen boede ganske flade Væsner, som kun havde 5*