Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

76 Einsteins oprindelige Relativitetsteori tegnet paa, om de Love, vi har opstillet, er rigtige, ser vi deri, at de af dem udledede Forandringer i de forskellige Perioders indbyrdes Forhold stemmer med Erfaringen. Man ser, at vi ved Tidsmaalingen følger en ganske lignende Grundsætning som ved Længdemaalingen. Vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse gaar nu i Virkelig- heden ikke ud paa andet end, at vi ved at følge de antydede Grundprincipper eller med andre Ord ved at fortsætte videre og videre ad de naturlige Veje, vi har fulgt ved Dannelsen af vort Verdensbillede, vil kunne arbejde os længere og længere frem mod en entydig Indordning af alt det iagttagne efter Rum og Tid. Der ligger heri, at enhver Uoverensstemmelse mellem Indordninger fundne af forskellige Iagttagere og under for- skellige Forhold, beror paa Mangler ved Iagttagelserne eller ved de opstillede fysiske Love. En anden Sag er det, at der naturligvis i Praksis vil forblive mange uopklarede Uoverens- stemmelser, og at det ofte kan være bekvemt for et begrænset Omraade at blivestaaende ved en Indordning, vierkendersom ufuldkommen. At vi kan tænke os en Fortrækning eller Forvridning af Verdensbilledet, idet vi tænker os Længder og Tider ændrede paa en saadan Maade, at alle Sammenfald bevares, og ved Aar- sager, som er absolut utilgængelige for vor Iagttagelse, strider ikke mod denne Rum- og Tidsopfattelse; thi saadanne Foran- dringer har ingen Betydning for os; dem kan vi betragte som ikke eksisterende. Den oprindelige Relativitetsteori brød imidlertid med denne Rum- og Tidsopfattelse, idet den slog sig til Ro med forskel- lige indbyrdes uoverensstemmende Rum- og Tidsindordninger; men ved Erkendelsen af, at Bevægelsen i Forhold til „den felt- dannende Verden“ er den fysiske Aarsag til Ures og Maale- stokkes Uoverensstemmelser og at dens Indflydelse i Følge de almindelige fysiske Grundprincipper skal tages med i Bereg- ning, genindsættes den naturlige Rum- og Tidsopfattelse i sine Rettigheder.