Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Periodiske Processer og vor Rum-Tidsindordning 75 gentager sig uforandret Gang paa Gang, en Rolle, der svarer ganske til den, de faste Legemer spiller ved Afstandsmaaling. Eksempler paa naturlige Processer af saadan Art har vi i det store i Jordens og de andre Planeters Omdrejning om deres Akser og i deres Omløb om Solen og i det smaa i de forskel- lige Lysstraalers Svingningsperioder. Vi søger kunstigt at til- vejebringe saadanne periodiske Processer i vore Ure, som vi bruger til Tidsmaaling ligesom Maalestokke til Længdemaa- ling. Naar forskellige Ure er anbragt „paa samme Sted“, d. v. s. saa nær hinanden, at vi fuldstændig kan se bort fra den Tid, Lyset (eller elektriske Signaler) bruger til at gaa Vejen imellem dem, kan vi sammenligne deres Viseres Stand og Længden af deres Perioder, f. Eks. de Tider, Viserne bruger om at gaa en Inddeling frem eller hele Skiven rundt. Finder vi en Gang, at to eller flere Ure følges nøjagtigt ad en vis Tid, og at de ogsaa længe efter, og efter at man har flyttet om med dem, stadig stemmer nøjagtigt overens, anser vi dem for gode Ure med uforandrede Perioder, og vi kan da bruge dem til Sammenligning af Tidslængder paa vidt forskel- lige Steder og til vidt forskellig Tid eller til at bestemme Sam- tidighed paa forskellige Steder (som Sømanden, der ved sit medførte Kronometer langt ude paa Havet kan bestemme Klokkeslettet efter Greenwich Tid). Dersom to Ure, som en Gang fulgtes nøjagtigt ad, en an- den Gang ikke gør det, gaar vi ud fra, at i det mindste det ene af dem har faaet sin Periode forandret, forbigaaende eller varigt, og at det er en eller anden Indflydelse — Snavs i Værket, Rystelser, Temperaturændring o. s. v. — der er Aar- sag til Forandringen. I Sammenligning med Maalestokkes Uforanderlighed er dog selv de bedste kunstige Ures kun ringe, og vi sammenligner derfor hyppig deres Perioder med det store Natururs, den omdrejende Jords Periode, Døgnet. Men vi forudsætter heller ikke, at denne Periode er absolut uforanderlig; vi antager, at den saa vel som de andre astro- nomiske Perioder forandres i Henhold til fysiske Love. Kende-