Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

74 Einsteins oprindelige Relativitetsteori Øjeblik; naar man blot kan konstatere Sammenfaldene skifte- vis det ene og det andet Sted, tør man gaa ud fra, at de ogsaa er til Stede i Mellemtiden mellem Iagttagelserne, og altsaa indenfor et vist Tidsrum er samtidig til Stede. — Drejer det sig derimod om at maale Afstanden mellem Punkter, der er i indbyrdes Bevægelse eller mellem Punkter paa faste Lege- mer, der bevæges forbi Maalestokken under Maalingen, maa vi kunne bestemme Samtidigheden af „Øjeblikssammenfald“ paa forskellige Steder af Rummet, og dette er en mere sam- mensat Opgave (smign. S. 39). Vanskeligheden ved den til- sløres derved, at vor vigtigste Budbringer om Begivenhederne i Omverdenen, nemlig Lyset, løber med en saa uhyre Fart, at vi praktisk talt kan regne, at alle de jordiske Begivenheder, vi ser, foregaar samtidig med, at „Lysbuddet“ om dem naar vort Øje. Tidsfølgen af disse Begivenheder i Yderverdenen kan altsaa regnes for den samme som den umiddelbart erfa- rede Tidsfølge af de tilsvarende Fornemmelser. Men naar vi udstrækker vor Undersøgelse af Verden til fjerne Kloder, maa vi, selv med Lyset som Budbringer, regne med, at de iagttagne Begivenheder finder Sted paa et andet Tidspunkt end Iagt- tagelsen — for Fiksstjernernes Vedkommende Aar forud —, og hurtigere Budbringer end Lyset eksisterer ikke. (Som tid- ligere antydet nærer Fysikerne nu den Anskuelse, at en større fysisk Budhastighed end Lyshastigheden overhovedet ikke eksisterer; mange har vel tidligere ment, at man maatte til- skrive Tyngdekraften en Forplantningshastighed langt større end Lysets; men dette erkendes nu at bero paa Fejlsyn). Skal vi dog kunne henføre Begivenheden til det rette Tids- punkt, maa vi kende Lysets Hastighed; men for at bestemme den maa vi maale baade Længder og Tider. Vi ser saaledes, at allerede den rumlige Indordning i et givet Øjeblik — og naturligvis end mere den hele Rum-Tidsindordning — kræver Maaling ikke blot af Afstande, men ogsaa af Tider. Ved Tidsmaaling eller Sammenligning af Tidslængder spil- ler nu de periodiske fysiske Processer, d. v. s. saadanne, som