Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Faste Legemer og vor Rum-Tidsindordning 73 og i Fysikken opstiller man bestemte Love, hvorefter de kan forudsiges med stor Nøjagtighed. Selve Maalestokkene er un- derkastet de samme Love, og man tager saa ved Maalinger de af Lovene udledede Forandringer i Beregning; man regner ikke Maalestokkens Længde for 1 Meter undtagen under visse vedtagne ydre Forhold, men indfører under andre Forhold en Rettelse eller „Korrektion“. Vi behøver da ikke at opretholde Forestillingen om nogle Legemer som „faste“ i Betydningen uforanderlige; men det er en umaadelig Lettelse for vor Orien- tering i Yderverdenen og Udledelsen af de fysiske Love, at vi i Naturen forefinder Legemer, der er meget nær dette Ideal, saa at vi ved de første grove Sammenligninger stadig faar ens Resultater; og man vil til Maalestokke vælge Stof som er „meget fast“, d. v. s. saaledes beskaffent, at vi selv ved stærke ydre Paavirkninger kun behøver at indføre meget smaa Korrektioner og i mange Tilfælde helt kan undgaa dem. Ved at gaa frem paa denne Maade opnaar man i stedse højere Grad, at Maalinger udførte af forskellige Iagttagere og under forskellige Forhold fører til samme Resultater. Viser det sig, at der bliver Uoverensstemmelser, gaar vi ud fra, at der enten er en Mangel ved de opstillede fysiske Love eller, at der findes en eller anden hidtil overset Aarsag, som vi da eftersporer, og som i alt Fald er principielt iagttagelig, d. v. s. vilde kunne paavises, om vore lagttagelsesmidler var tilstræk- keligt udviklede. Dette er et Grundprincip for den fysiske Forskning, som derved i Virkeligheden kun fortsætter ad de Veje vi følger ved vor umiddelbare, naturlige Opbygning af det rumlige Verdensbillede. Vi har her foreløbig tænkt os, at vi kunde foretage alle Sammenligninger af Afstande under Hvile, d. v. s. at vi kun- de lade de Punktpar, hvis Afstande bestemtes som lige store, være i Sammenfald saa længe, det ønskes. For at overbevise sig om, at der er Sammenfald samtidig ved de to Ender, be- høver man under disse Omstændigheder ikke just at iagttage Sammenfaldene paa to forskellige Steder af Rummet i samme