Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Faste Legemer og vor Rum-Tidsindordning
73
og i Fysikken opstiller man bestemte Love, hvorefter de kan
forudsiges med stor Nøjagtighed. Selve Maalestokkene er un-
derkastet de samme Love, og man tager saa ved Maalinger de
af Lovene udledede Forandringer i Beregning; man regner
ikke Maalestokkens Længde for 1 Meter undtagen under visse
vedtagne ydre Forhold, men indfører under andre Forhold en
Rettelse eller „Korrektion“. Vi behøver da ikke at opretholde
Forestillingen om nogle Legemer som „faste“ i Betydningen
uforanderlige; men det er en umaadelig Lettelse for vor Orien-
tering i Yderverdenen og Udledelsen af de fysiske Love, at
vi i Naturen forefinder Legemer, der er meget nær dette
Ideal, saa at vi ved de første grove Sammenligninger stadig
faar ens Resultater; og man vil til Maalestokke vælge Stof
som er „meget fast“, d. v. s. saaledes beskaffent, at vi selv
ved stærke ydre Paavirkninger kun behøver at indføre meget
smaa Korrektioner og i mange Tilfælde helt kan undgaa dem.
Ved at gaa frem paa denne Maade opnaar man i stedse
højere Grad, at Maalinger udførte af forskellige Iagttagere og
under forskellige Forhold fører til samme Resultater. Viser
det sig, at der bliver Uoverensstemmelser, gaar vi ud fra, at
der enten er en Mangel ved de opstillede fysiske Love eller,
at der findes en eller anden hidtil overset Aarsag, som vi da
eftersporer, og som i alt Fald er principielt iagttagelig, d. v. s.
vilde kunne paavises, om vore lagttagelsesmidler var tilstræk-
keligt udviklede. Dette er et Grundprincip for den fysiske
Forskning, som derved i Virkeligheden kun fortsætter ad de
Veje vi følger ved vor umiddelbare, naturlige Opbygning af
det rumlige Verdensbillede.
Vi har her foreløbig tænkt os, at vi kunde foretage alle
Sammenligninger af Afstande under Hvile, d. v. s. at vi kun-
de lade de Punktpar, hvis Afstande bestemtes som lige store,
være i Sammenfald saa længe, det ønskes. For at overbevise
sig om, at der er Sammenfald samtidig ved de to Ender, be-
høver man under disse Omstændigheder ikke just at iagttage
Sammenfaldene paa to forskellige Steder af Rummet i samme