Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
72 Einsteins oprindelige Relativitetsteori billede“ ændrer sig fra Tidspunkt til Tidspunkt. Der kan imid- lertid ikke være Tvivl om, at de faste (d. v. s. stive) flytte- lige Legemer spiller en Hovedrolle ved denne Udvikling. De giver os ikke blot, som andetsteds fremhævet, Forestil- lingen om Stoffet som noget, der brat standser Bevægelser, men de giver os ogsaa Grundlaget for vore klare Forestillinger om Form og Størrelse. Bl. a. er det ved Flytninger af faste Legemer, vi faar et haandgribeligt Grundlag for den Fore- stilling, at to Punkter har samme indbyrdes Afstand som to andre. Kan vi ved at flytte et Legeme A bringe to bestemte Punkter paa det i samtidigt Sammenfald med hver sit af andre Punktpar, først paa et Legeme B, saa paa et Legeme C o. s. v., siger vi, at alle disse Punktpar har samme Afstand. Er det flyttelige Legeme en Metermaalestok, de to Punkter dens Endepunkter, udmaaler vi paa denne Maade Meter- længder paa de andre. Gentager vi med lange Mellemrum Sammenligningerne, finder vi, at Sammenfaldene stadig kan tilvejebringes, og vi siger da, at Afstandene er uforandrede. Undersøgelser af denne Art vil dog, i alt Fald naar de fore- tages med større Nøjagtighed, ofte give det Resultat, at Af- stande, der en Gang fandtes lige store, findes at være lidt for- skellige en anden Gang. Vi siger da, at i det mindste en af de to sammenlignede Afstande har forandret sig. Saa finder man imidlertid, at der er sket en eller anden Forandring med det ene Legemes Omgivelser. Det var maaske en Stang, som før laa paa et Bord, men nu kun er støttet ved Enderne; eller Stangen kan være lagt paa en hed Kakkelovn. Man sætter da den Omstændighed, at Maalestokken og Stangen ikke som før findes lige lange, i Forbindelse med de forandrede ydre Forhold, — man siger, at Stangen er blevet forandret ved en ydre Indflydelse, og at denne er „Aarsag“ til Forandringen; i de anførte Eksempler er Stangen henholdsvis blevet bøjet af sin Vægt og opvarmet af Kakkelovnen. Paa Grundlag af utal- lige Erfaringer af lignende Art lærer man med større eller mindre Sikkerhed at forudsige Indtrædelsen af Forandringer,