Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Einsteins oprindelige Relativitetsteori
billede“ ændrer sig fra Tidspunkt til Tidspunkt. Der kan imid-
lertid ikke være Tvivl om, at de faste (d. v. s. stive) flytte-
lige Legemer spiller en Hovedrolle ved denne Udvikling.
De giver os ikke blot, som andetsteds fremhævet, Forestil-
lingen om Stoffet som noget, der brat standser Bevægelser,
men de giver os ogsaa Grundlaget for vore klare Forestillinger
om Form og Størrelse. Bl. a. er det ved Flytninger af faste
Legemer, vi faar et haandgribeligt Grundlag for den Fore-
stilling, at to Punkter har samme indbyrdes Afstand som to
andre. Kan vi ved at flytte et Legeme A bringe to bestemte
Punkter paa det i samtidigt Sammenfald med hver sit af andre
Punktpar, først paa et Legeme B, saa paa et Legeme C
o. s. v., siger vi, at alle disse Punktpar har samme Afstand.
Er det flyttelige Legeme en Metermaalestok, de to Punkter
dens Endepunkter, udmaaler vi paa denne Maade Meter-
længder paa de andre. Gentager vi med lange Mellemrum
Sammenligningerne, finder vi, at Sammenfaldene stadig kan
tilvejebringes, og vi siger da, at Afstandene er uforandrede.
Undersøgelser af denne Art vil dog, i alt Fald naar de fore-
tages med større Nøjagtighed, ofte give det Resultat, at Af-
stande, der en Gang fandtes lige store, findes at være lidt for-
skellige en anden Gang. Vi siger da, at i det mindste en af de
to sammenlignede Afstande har forandret sig. Saa finder man
imidlertid, at der er sket en eller anden Forandring med det
ene Legemes Omgivelser. Det var maaske en Stang, som før
laa paa et Bord, men nu kun er støttet ved Enderne; eller
Stangen kan være lagt paa en hed Kakkelovn. Man sætter da
den Omstændighed, at Maalestokken og Stangen ikke som
før findes lige lange, i Forbindelse med de forandrede ydre
Forhold, — man siger, at Stangen er blevet forandret ved en
ydre Indflydelse, og at denne er „Aarsag“ til Forandringen; i
de anførte Eksempler er Stangen henholdsvis blevet bøjet af
sin Vægt og opvarmet af Kakkelovnen. Paa Grundlag af utal-
lige Erfaringer af lignende Art lærer man med større eller
mindre Sikkerhed at forudsige Indtrædelsen af Forandringer,