Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Vor Rutn- og Tidsopfattelses Opstaaen 71 at vi ved Sammenligninger finder dem lige store. Det, der kendetegner vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse, er de Grundprincipper, hvorefter vi udfører disse Sammenligninger, og paa Grundlag af hvilke vi indordner alt det iagttagne efter Rum og Tid i vort Verdensbillede. Disse Grundprincipper vil vi imidlertid bedst forstaa, naar vi søger at gøre os klart, hvorledes vor Rum- og Tidsopfattelse opstaar. Hvad der umiddelbart træder frem i vor Bevidsthed, er kun Fornemmelser af forskellig Art — samt de mer eller mindre afblegede og ændrede Erindringsgentagelser af disse (Fore- stillinger). Disse Fornemmelser glider gennem Bevidstheden i en vis Orden, den, vi kalder Tidsfølge. Overfor Paastande om, at Tiden saa vel som Rummet skulde miste sin Selvstæn- dighed ved de nyere fysiske Teorier, er det godt at være op- mærksom paa, at vor Forestilling om selve Fornemmelsernes Tidsfølge er uafhængig af Forestillingen om en rumlig Yder- verden og har dybere Rødder i vor Bevidsthed end denne Forestilling, som kun dannes langsomt gennem et omfattende Studium, vi driver allerede i Vuggen. Et Studium kan vi kal- de det, fordi Barnet ikke nøjes med rent modtagende eller passivt at lade Fornemmelsernes Strøm glide, som den selv vil, men griber aktivt ind i den ved Muskelbevægelser, snart fastholdende visse Fornemmelsesgrupper (som naar det lader Blikket følge en bevæget Genstand, der uden Øjemusklernes Bevægelse hurtigere vilde glide ud af Synsfeltet), snart vil- kaarligt ændrende Fornemmelserne paa forskellige Maader (som naar det slaar til, vender eller drejer en Genstand). Det er naturligvis umuligt i Enkelthederne at gøre Rede for, hvorledes der herved af Berørings- og Fornemmelsernes for- virrende Vrimmel og af Synsbilledets brogede, vekslende Mo- saik efterhaanden opstaar en ejendommelig farvet Helheds- forestilling om et „tredimensionalt Rum“, hvor ethvert betrag- tet materielt Punkt i et givet Øjeblik har sin bestemte Plads i Forhold til andre materielle Punkter, medens dette „Verdens-