Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vor Rutn- og Tidsopfattelses Opstaaen
71
at vi ved Sammenligninger finder dem lige store. Det, der
kendetegner vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse, er de
Grundprincipper, hvorefter vi udfører disse Sammenligninger,
og paa Grundlag af hvilke vi indordner alt det iagttagne efter
Rum og Tid i vort Verdensbillede. Disse Grundprincipper vil
vi imidlertid bedst forstaa, naar vi søger at gøre os klart,
hvorledes vor Rum- og Tidsopfattelse opstaar.
Hvad der umiddelbart træder frem i vor Bevidsthed, er kun
Fornemmelser af forskellig Art — samt de mer eller mindre
afblegede og ændrede Erindringsgentagelser af disse (Fore-
stillinger). Disse Fornemmelser glider gennem Bevidstheden
i en vis Orden, den, vi kalder Tidsfølge. Overfor Paastande
om, at Tiden saa vel som Rummet skulde miste sin Selvstæn-
dighed ved de nyere fysiske Teorier, er det godt at være op-
mærksom paa, at vor Forestilling om selve Fornemmelsernes
Tidsfølge er uafhængig af Forestillingen om en rumlig Yder-
verden og har dybere Rødder i vor Bevidsthed end denne
Forestilling, som kun dannes langsomt gennem et omfattende
Studium, vi driver allerede i Vuggen. Et Studium kan vi kal-
de det, fordi Barnet ikke nøjes med rent modtagende eller
passivt at lade Fornemmelsernes Strøm glide, som den selv
vil, men griber aktivt ind i den ved Muskelbevægelser, snart
fastholdende visse Fornemmelsesgrupper (som naar det lader
Blikket følge en bevæget Genstand, der uden Øjemusklernes
Bevægelse hurtigere vilde glide ud af Synsfeltet), snart vil-
kaarligt ændrende Fornemmelserne paa forskellige Maader
(som naar det slaar til, vender eller drejer en Genstand).
Det er naturligvis umuligt i Enkelthederne at gøre Rede for,
hvorledes der herved af Berørings- og Fornemmelsernes for-
virrende Vrimmel og af Synsbilledets brogede, vekslende Mo-
saik efterhaanden opstaar en ejendommelig farvet Helheds-
forestilling om et „tredimensionalt Rum“, hvor ethvert betrag-
tet materielt Punkt i et givet Øjeblik har sin bestemte Plads i
Forhold til andre materielle Punkter, medens dette „Verdens-