Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

78 Einsteins almene Relativitetsteori Ende er fæstet en Prop. Derefter er der hældt Vand i Glasset, og Opdriften paa Proppen bringer da denne til at stige og Fig. 14. Glas til Faldforsøg. stramme Fjederen. Holder man nu dette Glas højt til Vejrs og lader det falde, vil alle de Tryk i Vædsken, som skyldes Vædskens Vægt, og der- med Opdriften, omtrent helt forsvin- de, og Proppen vil af Fjederen træk- kes ned til sin gamle Plads. Hvad tunge Tings Bevægelser og Tryk angaar, er alt dette en simpel Følge af Newtons Love. Men for Lysets Vedkommende stiller Sagen sig anderledes. Under Forudsætning af, at Lyset gaar i rette Linier, vil en Lysstraale, der fra en Lysgiver A ved den ene Væg af en Elevator (Fig. 15) udsendes vinkelret paa Væggen, træffe Punktet B lige overfor paa den modsatte Væg, naar Elevatoren er i Hvile; men dersom den falder i Skakten, vil Punkterne A Fig. 15. Lysets Gang i en faldende Ele- vator. og B, medens Lyset gaar fra Væg til Væg, falde et, rigtignok meget lille Stykke til Stil- lingerne Ax og Bn og den fra A udsendte Lysstraale vil derfor ramme et Punkt, der før laa lidt højere paa Modvæggen. Man vil- de da ved tilstrækkelig nøjagtige Iagttagelser inden i Elevatoren kunne erkende, at denne falder i Jordens Tyngdefelt og ikke bevæger sig frit i et Rum uden Tyngdekraft. Anta- ger vi derimod, at Lysstraalerne krummer sig nedad i Jordens Tyngdefelt netop saa meget, som om Lyset havde Vægt og fulgte med i Faldet, saa vilde den, som antydet ved den krumme Linie i Figuren, træffe Modvæggen lige overfor Lysgiveren, idet den naar til Bt samtidig med B. Virkningen