Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Virkelige og tilsyneladende Tyngdefelter 79 af Jordens Tyngdefelt vil da ogsaa i denne Henseende netop ophæves ved det frie Fald eller med andre Ord af det ved Hastighedsforøgelsen nedad opstaaede opadrettede Tyngde- felt. Under den videre Udvikling af sin Relativitetslære gjorde Einstein nu den Antagelse, at de ved Hastighedsforandringer opstaaede tilsyneladende Tyngdefelter i alle Henseender er „ækvivalente med de virkelige, der hidrører fra Kloders Nærhed, d. v. s., at man ikke ved nogen Iagttagelser indenfor det bevægede System (f. Eks. Elevatoren) kunde skelne mel- lem dem. Det maa dog bemærkes, at det bevægede System skal være saa lille, at man kan regne den fra Kloden hidrøren- de Tyngdekraft for ens paa forskellige Steder af det. _Ein- stein er tilbøjelig til at udtrykke sig, som om den Forskel mel- lem de to Slags Tyngdefelter, som vi har betegnet med Ordene virkelig og tilsyneladende, slet ikke eksisterede, og dette har voldt en Del Forvirring; men det drejer sig herved kun om Udtryksmaader. Der kan jo dog ikke være Tvivl om, at en Person i Elevatoren, hvis han kan se uden for denne,' kan iagttage, at han ikke svæver ude i Rummet fjernt fra alle Kloder, men styrter ned mod Jorden, og i det Øjeblik, da Elevatoren naar Bunden af Skakten, bliver han paa en højst alvorlig Maade underrettet om den tiltrækkende („feltdannen- de“) Klodes Tilstedeværelse. Den reelle Betydning af Ein- steins Antagelse ligger imidlertid deri, at man ud fra den kan drage vigtige Slutninger om fysiske Forhold. Først og fremmest kan man slutte, at Lyset maa krumme sig i Tyngdefelter; vi saa ved Elevatoren, hvorledes man føres til denne Slutning. Ved en anden Slutning, som vi ogsaa kan give et Begreb om, benyttes den saakaldte Dopplervirkning. Lad os antage, at en Mand staar tæt ved en Banelinie, og at et Tog, der kommer imod ham, netop bruger Dampfløjten. Denne udsender en Række Luftbølger, bestaaende af Fortæt- ninger og Fortyndinger i Luften, og Tonhøjden bestemmes af det Antal Luftbølger, Øret modtager i Sekundet. Men idet