Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

80 Einsteins almene Relativitetsteori Toget farer frem mod Manden, vil han faa flere Luftbølger i Sekundet, end om det stod stille, fordi hver ny Luftbølge faar en kortere Vej at gaa end den foregaaende, saa at Tiden mel- lem to efter hinanden indtræffende Fortætninger forkortes lidt. Følgen heraf er, at Manden hører en lidt højere Tone. Pas- serer Toget nu forbi Manden, medens det stadig fløjter, vil Tonen, idet Toget fjerner sig fra ham, blive lavere af en til- svarende Grund; han vil altsaa høre en ret brat Nedgang i Tonhøjden under Forbifarten (En musikalsk Fysiker kan af en saadan Iagttagelse udregne Togets Hastighed). Det var Fy- sikeren Doppler, der først gjorde Rede for disse Virkninger, som derfor benævnes efter ham. Disse Virkninger træffer vi ogsaa ved Lysbølgerne. Naar en Stjerne nærmer sig til Jor- den, bringer Straalerne fra den os flere Lysbølger i Sekundet, end den udsender i samme Tid; dette vil bevirke, at Linierne i Stjernens Spektrum forskydes lidt i Retning fra Spektrets røde til dets violette Ende, fordi violet Lys svarer til flere Lys- bølger i Sekundet end rødt. Vi kan ved disse Forskydninger, der kan opdages ved Sammenligning med Lys fra jordiske Lyskilder, erkende, hvor hurtigt en Stjerne nærmer sig til os eller fjerner sig fra os. Vi vil nu vende tilbage til det fløjtende Tog og antage, at Manden staar ikke ved Banelinien, men paa Toget, saa at han følger med i Fløjtens Bevægelse. Dopplervirkningen udebliver da, naar Farten holder sig uforandret; men sættes Farten op, vil Lokomotivet med Fløjten have lidt ringere Hastighed, naar Lyden udsendes, end Manden i Togets Bagende paa det Tids- punkt, da han modtager den; thi Togets Fart vokser jo i Mel- lemtiden; Forholdet vil blive, som om Manden løb Tonen i Møde, og den vil derfor høres højere; Forskellen vilde være des større, jo længere Afstanden fra Fløjten til Manden er. Paa tilsvarende Maade skulde det gaa, om Lysstraaler fra en Lysgiver i Togets Forende blev opfanget af en Mand i dets Bagende ved et Spektroskop, der bredte det ud til et Spek- trum; Linierne i dette skulde da, om det var muligt at iagttage